Skatte-skandalen: DF klar med ny ydmygelse af Løkke og co

Dansk Folkeparti rotter sig igen sammen med oppositionen og er leverer ny ydmygelse af regeringen i skandalen om Skat

DF ydmyger igen Løkkes regering i sagen om skattekommissionen. En kommission, som ikke mindst kommer til at kigge nærmere på Kristian Jensens (tv) tid som skatteminister.    Foto: Niels Hougaard
DF ydmyger igen Løkkes regering i sagen om skattekommissionen. En kommission, som ikke mindst kommer til at kigge nærmere på Kristian Jensens (tv) tid som skatteminister. Foto: Niels Hougaard

Kristian Thulesen Dahls tropper i Dansk Folkeparti påfører endnu engang Løkke-regeringen et ydmygende nederlag.

Det står klart, efter at DF har valgt at rotte sig sammen oppositionen i sagen om den kommission, der skal undersøge skandalerne i Skat.

Tidligere på dagen offentliggjorde regeringen sit forslag til et kommissorium for undersøgelseskommissionens arbejde.

Men den tekst kan Dansk Folkeparti ikke bakke op om. I stedet er partiet gået sammen med oppositionen og har formuleret en ny tekst for kommissionens arbejde, oplyser DF's gruppeformand Peter Skaarup.

Dette forslag er blevet oversendt til regeringen, og på et møde i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen her til eftermiddag er det blevet bekræftet, at der er et flertal uden om regeringen for den alternative tekst.

Løbende afrapportering
Det springende punkt i striden mellem DF og oppositionen på den ene side og regeringen på den anden er, hvorvidt kommissionen skal foretage en løbende afrapportering af dens resultater.

I regeringens udkast til et kommissorium står der, at kommissionen 'kan' gøre dette. Men DF og oppositionen vil have indføjet, at kommissionen 'opfordres' til den løbende afrapportering.

- Vi har brug for løbende konklusioner, fordi vi er i gang med at bygge Skat op igen, og det er vigtigt at bruge erfaringerne, siger Peter Skaarup.

- Vi har bestemt forsøgt at få regeringen med på det her, men det har vist sig umuligt. Så har vi måttet se, om vi kan gå andre veje for at få opfordringen til løbende rapportering igennem, siger Peter Skaarup.

- Hvem i regeringen var særligt imod?

- Den slags holder vi internt, så det har jeg ingen kommentarer til.

Regeringen har modsat sig opfordringen fra DF, og henviser til en kritik fra Dommerforeningen.

Dommerne mener, at delkonklusionerne dels vil forlænge arbejdet, og dels vil påvirke og dermed skade kommissionens videre undersøgelser. Det mener DF ikke.

- Man kan også argumentere for, at delrapportering vil gøre processen hurtigere, og samtidig så mener vi, at det kan skade de forskellige grene af undersøgelsen, fortæller Peter Skaarup.

Kold skulder
Det er ikke mere end halvanden måned siden, at Dansk Folkeparti også valgte at give regeringen den kolde skulder og gå sammen Socialdemokratiet med et krav om, at skattekommissionen blev nedsat.

Efterfølgende har Folketingets partier forsøgt at nå til enighed om rammerne for kommissionens arbejde - hvilket altså ikke er lykkedes til fulde.

Resultatet er så blevet, at Dansk Folkeparti igen har skoddet Løkke og co og stedet gået sammen med oppositionen med Socialdemokratiet i spidsen.

- Vi går efter bolden, så hvis vi mener, at vi kan komme igennem med vores politik sammen med Socialdemokratiet, så gør vi det, fortæller Peter Skaarup.

Undersøgelseskommissioner arbejder uafhængigt af politikerne, som dermed ikke kan pålægge dem præcist, hvordan de skal indrette arbejdet.

Men normalt lytter formanden for kommissionen til den indstilling, som politikerne kommer med.

182 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere