Skatte-Sven om gældsbreve: ’Konstrueret til anledningen’

Det var ikke muligt for de to sigtede i udbytteskat-sagen at forklare, hvorfor der var blevet overført penge mellem dem, derfor konstruerede de gældsbreve

Sven Jørgen Nielsen og udenlandsdanskeren måtte fabrikere gældsbreve, da de ikke kunne bevise, at der var tale om et lån. Foto: Ekstra Bladet
Sven Jørgen Nielsen og udenlandsdanskeren måtte fabrikere gældsbreve, da de ikke kunne bevise, at der var tale om et lån. Foto: Ekstra Bladet

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Skat åndede Sven i nakken over to millioner uforklarlige kroner på konsulentens Nordea-konto, da Sven og udenlandsdanskeren gav sig til at snedkerere et gældsbrev.

Det har Sven Jørgen Nielsen selv erkendt overfor Skat ifølge en afgørelse i Landsskatteretten, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

’Den fremsendte låneaftale på 75.000 kr. samt tillægget på 400.000 kr. har klageren på et møde med SKAT den 7. september 2011 erkendt er udarbejdet i 2011 og konstrueret til anledningen’, skriver Landskatteretten.

Østre Landsret har ophævet navneforbuddet mod den 68-årige bortviste medarbejder i Skat, Sven Jørgen Nielsen. Foto: Skærmdump fra DR-dokumentaren 'Milliardkuppet'. Politik Fængslet for million-svindel i skatte-skandale: Her er Svens vilde dobbeltliv

Før Svens hjemmelavede gældsbrev, der blev sendt til Skat den 22. april 2011, var der ikke et eneste papir på pengene til Sven fra den medsigtede i skattesagen siden 2006.

400.000 kr. i tillæg
Selv om gældsbrevet var lavet i 2011, så var det underskrevet af udenlandsdanskeren den 31. maj 2010 og af Sven 1. juni 2010 og vedrørte et lån i 2008.

Der var ifølge gældsbrevet ingen rente på lånet, som skulle afdrages med 25.000 hver den 11. december, første gang i 2011.

Til gældsbrevet er der udarbejdet et udateret og ikke underskrevet ’tillæg til låneaftale’, som viser en række overførsler fra udenlandsdanskeren til Sven på i alt 400.000 kroner.

Se også: Sigtet skattemedarbejder: Han var som min lillebror

Tidslinje: Den vilde svindel-sag

2006: Ifølge Bagmandspolitiet overfører den 47-årige udenlandsdansker 130.000 kr. til Sven Jørgen Nielsens konto i Nordea. Overførslerne fortsætter til og med 2009, så der i alt overføres 1,7 mio. kr. Pengene bliver aldrig selvangivet.

2007: De to sigtede bedrager, ifølge Bagmandspolitiet, statskassen for 37,4 mio. kr. i såkaldt udbytteskat, som i 14 portioner overføres til den 47-åriges caribiske selskab i skattely.

Den 47-årige køber en luksusvilla for 6,1 mio. kr. i en amerikansk sydstat – og begår ifølge Bagmandspolitiet skattesnyd for 716.000 kr., der stammer fra udenlandsk aktieudbytte.

Ifølge Bagmandspolitiets sigtelse fortsætter udenlandsdanskeren med denne praksis til og med 2009. Han underdrager dermed samlet statskassen for 3,3 mio. kr.

2010: Den nu 47-årige bliver udenlandsdansker, flytter til USA og køber en pragtvilla til 13 mio. kr.

2011: Sven Jørgen Nielsen kommer i søgelyset hos Bagmandspolitiet og Skat. Myndighederne har opdaget pengeoverførslerne fra vennen.

2012: Svindlen med udbytteskat tager fart. Den nu 68-årige fortsætter i sit job.

Frem til 2015 bliver den danske stat svindlet for 12,3 mia. kr. af et netværk, hvor den britiske statsborger Sanjay Shah mistænkes som hovedmand.

2013: Skatteankenævnet afgør, at Sven Jørgen Nielsen har ’forsømt at betale skat’ og har handlet ’groft uagtsomt’ med sin private selvangivelse. Alligevel fortsætter han i sit job.

2014: Skat har bedt de amerikanske myndigheder om at opkræve 16,6 millioner kroner hos den 47-årige udenlandsdansker. Han nægter at betale. Året efter rejser han sag ved en amerikansk domstol. Han anfægter, at USA kan opkræve hans skattegæld til Danmark, men taber sagen i 2016.

2015: Sven Jørgen Nielsen flytter til Sverige. Landsskatteretten stadfæster afgørelsen fra Skatteankenævnet.

I august afsløres det, at Skat er blevet svindlet for 12,3 mia. kr.

Sven Jørgen Nielsen bortvises og sigtes i sagen om udbytteskat.

2016: Sven Jørgen Nielsen afviser i en DR-dokumentar, at han bevidst har medvirket til svindel. Han erkender et venskabeligt forhold til en central person i den store sag om de 12,3 mia. kr.

2017: 23. maj anholdes den 47-årige i Københavns Lufthavn. Tre dage senere anholdes Sven Jørgen Nielsen i Sverige. Begge sidder nu varetægtsfængslet.

2017: Politiken skriver, at Bagmandspolitiet har sigtet to personer med bopæl i USA i sagen om svindel med refusion af udbytteskat for mere end 12 milliarder kroner.

Artiklen forsætter under billedet...

Groft uagtsomt
Gældsbrev eller ej, så mente Landsskatteretten i december 2015, at Sven med 40 års anciennitet i Skat havde handlet ’mindst groft uagtsomt’ ved ikke at opgive pengene til Skat.

’Der er lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om lån, idet bemærkes, at de fremlagte lånedokumenter først er udarbejdet i forbindelse med denne skattesag’, står der i Landsskatterettens afgørelse.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

 Sven ifølge Sven

 Svens egen beskrivelse af sit liv i den nyligt afsluttede skattesag

 - Sven Jørgen Nielsen bliver født i 1949. 

- Han har aldrig haft kendskab til sin biologiske mor, og faren får forældremyndigheden over ham, da han er helt lille. 

- Den lille familie flytter en del rundt, men i 1958 slår de sig ned i Nordsjælland, hvor Sven afslutter sin skolegang med en realeksamen.

- Sven går lære hos et skibsprovianteringsfirma, hvor han bliver udlært, men det bliver ikke her, at han skal slå sine folder.

- I oktober 1970 starter han sin karriere hos Skat idet hedengangne Kildeskattedirektorat. Det bliver til over 40 års tro tjeneste for de danske-skatteydere.

- Sven bliver gift første gang i 1999, og ægteparret flytter sammen i et hus i Nordsjælland.

- Her møder Sven første gang udenlandsdanskeren, der er naboens søn. 

- Deres forhold får en broderlig karakter. Men de mister kontakten, da udenlandsdanskeren rejser til USA.

- Et ekstrajob som avisuddeler bringer de to sammen igen efter nogle år.

- I maj måned 2007 bliver Sven skilt fra sin første kone. 

- Men han er ikke ungkarl i lang tid. På en rejse til Ukraine møder han sin kommende hustru, der er 21 år yngre, og de gifter sig i september samme år.

- Økonomien skranter for Sven, der skal betale til både eks-konen og den nye kone. Og det er her, at udenlandsdanskeren begynder at overføre penge til Sven.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere