Skattebetalt valgkamp: Ny mail belaster Holst

Carl Holst har afvist, at skattebetalt pressemand har ydet bistand til ham i valgkampen. Men afslørende mail viser noget helt andet

Carl Holst (foto: Bent Nielsen)
Carl Holst (foto: Bent Nielsen)

Carl Holst har hårdnakket afvist, at hans spindoktor Christian Ingemann Nielsen har ført valgkamp for ham på skatteborgernes regning.

Men den forklaring bliver nu kraftigt udfordret af en hidtil ukendt mail.

Se også: Ny mystik om Holsts spindoktor: Partifælle undrer sig

Carl Holst lander nu i en ny møgsag. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 12. sep. 2015 - kl. 10:16 Ny møgsag: Holst beskyldes for skattebetalt V-valgkamp

Under folketingsvalgkampen var Christian Ingemann Nielsen ansat i en kommunikationsfunktion i Region Syddanmark, og flere regionale politikere har på det seneste rejst mistanken om, at han i den forbindelse førte valgkamp for Holst. 

Men ifølge Holst har det intet på sig.

- Jeg vil 100 procent afvise, at han har ført valgkamp for mig, sagde Holst eksempelvis i lørdags til Vejle Amts Folkeblad.

Og dagen efter sagde han til Ekstra Bladet om den ansatte medarbejder, at ‘han var ikke min bistand i valgkampen. Det var ikke det, han var ansat til'.

Se også: Skattebetalt valgkamp: Holst kan ikke udelukke 'andre gråzoner'

Men en mail sendt til Radio24syv under valgkampen tegner et andet billedet.

Radioen bad under valgkampen Carl Holst besvare en række spørgsmål om brugerbetaling i sundhedsvæsenet og modtog den 7. juni – 11 dage før valget - en mail fra medarbejder Christian Ingemann Nielsen, der på vegne af Carl Holst informerede om, hvordan Thorning-regeringen havde indført brugerbetaling.

Det var på det tidspunktet ventet, at Carls Holst, med sin baggrund i regionspolitik, i tilfælde af borgerlig valgsejr ville blive sundheds- eller indenrigsminister.

I mailen, som blev sendt fra Christian Ingemanns Nielsens mailadresse i Region Syddanmark, hed det:

'Hej. På vegne af Carl Holst: Thorning-regeringen har indført øget brugerbetaling på i hvert fald to områder: Tandrensning - hvilket skulle finansiere nye fængsler. Rejsesygesikring - hvor det gule offentlige sygesikringskort ikke længere gælder, og hvor det blå ikke dækker fuldt ud.'

Se også: Holsts forklaring vakler: CV belaster forsvarsministeren

Radio24syv har bedt lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, om at vurdere mailen. Han mener, at reglerne er brudt 'i det øjeblik' Christian Ingemann Nielsen sendte mailen til Radio24syv.

- Der er ingen tvivl om, at medarbejderen her er ude med hjælp til at besvare spørgsmål i relation til politikerens personlige valgkamp. I det isolerede tilfælde mener jeg, at grænsen er overtrådt, siger Sten Bøsning til Radio24syv og forklarer, at det er i strid med kommunalfuldmagten, når regionen finansierer en personlig valgkampagne.

Se også: Notat: Holst fik selv slået stilling op til udskældt medarbejder

Hverken Christian Ingemann Nielsen eller Carl Holst har ønsket at medvirke hos Radio24syv, men forsvarsministeren skriver i en sms:

'Den pågældende mail - der udelukkende omhandler noget rent faktuelt og intet holdningsmæssigt – blev sendt på min foranledning. Jeg erindrer i øvrigt ikke, at jeg blev kontaktet som folketingskandidat, men som regionsrådsformand og næstformand for Danske Regioner.'

84 kommentarer
Vis kommentarer