Blandt udgifterne som Dansk Folkeparti nu betaler tilbage til EU, finder man også betaling for trykte julekort, som Morten Messerschmidt uddelte i november 2013.
Skandale-fonden Feld har før været i søgelyset, da det kom frem, at den netop havde finansieret et granpyntet julekort fra Morten Messerschmidt til medlemmerne op til højtiden i december 2013.
Nu afslører partiet dog i en pressemeddelelse yderligere detaljer om prisen for julekortet, som Feld-penge - og dermed skattekroner - er gået til.
I alt er der for kortet tale om et beløb på 31.045,27 kr.
I DF's medlemsblad Dansk Folkeblad kunne Messerschmidt i 2013 stolt fremvise årets officielle julekort - lige efter traditionerne.
'Vel kan vi strides og diskutere. Men traditionerne giver os en fællesskabsfølelse. Og den kan vi være stolt af. For uden fællesskabsfølelsen ville det danske være væsentligt anderledes,' skrev Messerschmidt i sit julekort.
Videre beskrives det i notitsen fra bladet, at der ifølge Messerschmidt 'næste år (2014 red.) skal træffes store beslutninger – blandt andet skal vi tage stilling til, om vi ønsker, at EU skal bestemme stadig mere, eller om vi i stedet vil holde fast i vore egne traditioner, folkestyre og institutioner.'
Tulle overhørte advarsler: Nu svarer han igen
Dyb beklagelse
Dansk Folkeparti betaler alt i alt knap en million kroner tilbage efter afsløringer i Meld-sagen. Dermed betaler partiet hele støtten fra 2012 - 2015 tilbage.
På baggrund af en gennemgang foretaget af DF's gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, er Dansk Folkepartis ledelse blevet indstillet til, at hele støtten, der relaterer sig til Dansk Folkeparti i årene 2012-2015, betales tilbage.
Det drejer sig i alt om 955.210,38 kr, lyder det fra Anders Vistisen i en pressemeddelelse.
- Jeg håber, at danskerne vil tage imod min uforbeholdne undskyldning for, at vi ikke har levet op til hverken de formelle eller de moralske standarder, som man med rette kunne have forventet af os. Det har ikke været godt nok, og det beklager jeg dybt, siger han.
DF-afhopper Rikke Karlsson afslører fortrolige mails: Tulle overhørte alle mine advarsler