Skattelettelser: Så meget har direktørerne allerede scoret siden krisen

Mens regeringen barsler med yderligere topskattelettelser, viser analyse, at direktører allerede har scoret fem gange mere end håndværkere siden krisen

Lars Løkke Rasmussen bebuder flere topskattelettelser. (Foto: Peter Hove Olesen)
Lars Løkke Rasmussen bebuder flere topskattelettelser. (Foto: Peter Hove Olesen)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre-regeringen lagde sig i går i selen for at give endnu flere topskattelettelser til vellønnede danskere.

Se også: Løkke åbner for alternativ lettelse af topskatten

Se også: Engell: Det her kan koste regeringen livet

Og der er tilsyneladende gaveregn over velhaver-Danmark. I hvert fald har den gennemsnitlige direktør med en månedsløn på ca. på 900.000 fået over 6.200 kroner mere på bankbogen hver måned ift. på finanskrisens højdepunkt i 2009.

Det viser en ny analyse fra lønmodtagerorganisationen LO.

Til sammenligning har den gennemsnitlige håndværker scoret en lønstigning på omkring 1200 kroner efter skat - fem gange mindre end direktøren.

Næstformand og formandskandidat i LO, Lizette Risgaard, siger om undersøgelsen:

- Topskattelettelser er en rigtig dårlig prioritering, hvis du spørger mig. I forvejen har de højstlønnede fået de klart største lønstigninger de seneste år. Direktører har sammenlignet med håndværkere fået langt flere penge mellem hænderne siden krisen. Derfor kan det undre, at - når der mangler penge i kassen - at man så går i gang med nye topskattelettelser, siger Lizette Risgaard til Ekstra Bladet.

Lizette Risgaard, LO. (Foto: Jonathan Bjerg Møller)
Lizette Risgaard, LO. (Foto: Jonathan Bjerg Møller)
 

- I forvejen er det kun omkring 10-15 pct. af LO-lønmodtagere, der betaler topskat, og de får intet ud af de her planer og har i forvejen fået meget mindre end den gennemsnitlige direktør, siger LO-formandskandidaten. I forvejen har de højstlønnede fået rigtig meget - nu får de endnu mere tilsyneladende.

Endnu ingen bundskattelettelser

Regeringen har også bebudet skattelettelser til de lavest lønnede, men ind til videre har debatten mest handlet om graden af og formen på lettelser i topskatten - senest i går, hvor Lars Løkke Rasmussen selv foreslog at hæve topskattegrænsen frem for at give lettelser i topskatteprocenten, der ellers er en del af regeringsgrundlaget.

Ifølge Lizette Risgaard vil det have store konsekvenser for velfærden, hvis topskattelettelserne gennemføres:

- Det er da den helt forkerte vej at sige, at man vil have en topskattegrænse på måske 750.000. Igen: Det er at give dem, der har i forvejen endnu mere. Det vil betyde et hul i vores husholdningskasse, så dem, der har brug for hjælp ikke kan få den. Det er den helt forkerte vej at gå.

Omvendt argumenterer Liberal Alliance og de konservative for, at en komplet afskaffelse af topskatten er den rigtige vej at gå. Ifølge cheføkonom i den liberale tænketank, CEPOS, vil en fuldstændig afskaffelse af topskatten være en god ide:

- Selvfølgelig vil afviklingen af topskatten øge uligheden. Men det er ikke meget. Vi vil fortsat være blandt de OECD-lande, der har mindst ulighed. Afviklingen af topskatten vil betyde, at vi vil går fra at være det mest lige land til at være det 6. mest lige land ud af 34 OECD-lande, sagde Mads Lundby Hansen om ideen i forrige uge.

Minus på kontoen

Herunder kan du se LO-analysens hovedpunkter. Når der korrigeres for prisudviklingen siden 2009 (den lyse søjle) har den gennemsnitlige håndværker faktisk et lille minus på kontoen hver måned ift. direktøren, der stadig har scoret en solid lønstigning.

LO-analysen bygger på Skatteministeriets familietypemodel og LO's egne beregninger.

180 kommentarer
Vis kommentarer