Det kan blive svært og dyrt at finde en bygning til 700 skattefolk i en ny styrelse inden efteråret.

Sådan lyder vurderingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), efter at regeringen led et historisk nederlag i Folketingets finansudvalg i dag.

Regeringens bud på en ny bygning til en skattestyrelse med en kontrakt på mindst 336,6 mio. kr. er stemt ned.

- Det er jeg ked af, fordi det gør, at vi mangler en fremtidig arbejdsplads til 700 skattefolk, som skal være med til at genopbygge skatteforvaltningen. Det udfordrer os, men jeg må tage finansudvalgets beslutning til efterretning, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Regeringen led nederlaget, efter at Ekstra Bladet kunne afsløre tråde til skattely i en lang kæde af selskaber, der skulle stå for driften i bygningen Copenhagen Towers. Heriblandt Cypern og Liechtenstein.

Skete senest i 1997
Det er et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og Enhedslisten, som har nedstemt forslaget fra Løkke og co. til en ny skattestyrelse i Copenhagen Towers på Amager.

Det er over 20 år siden, at det skete sidst, og både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti håber nu, at regeringen også vil kigge efter mulige bygninger andre steder end i Storkøbenhavn.

- Hvad er planen nu?

- Der er den udfordring, at Skat står i en lidt svær forhandlingssituation på grund af den offentlige debat, der har været. Det kommer nok til at koste hos dem, som vil leje ud, og der er desværre få, som har en bygning, hvor der til efteråret kan flytte 700 medarbejdere ind, siger Karsten Lauritzen.

- Nu må Skat sammen med Bygningsstyrelsen, og jeg må sammen med transportministeren, overveje, hvad vi så gør.

- Kan man ikke bare lave en renovering af det nuværende sted og en ny aftale med udlejer?

- Efter det der er sket i finansudvalget i dag, og den offentlige debat, som nogen har startet, så bliver det nok en dyr fornøjelse. Samtidig så tager en ombygning jo også tid, og det var derfor man foreslog Copenhagen Towers.

- Vi I så søge lidt bredere i Hovedstadsområdet?

- Det kan man selvfølgelig, men det helt afgørende for genopretning af Skat, er, at man kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft og have nogle ordentlige rammer.

- Kan man ikke tiltrække den arbejdskraft og have de rammer i Rødovre eller Hvidovre?

- De krav man stiller fra staten, og den pris man er villig til at betale, så er der grænser for udvalget.

- Hvis finansudvalget går ind og siger, at en virksomhed, der betaler den skat, man skal, og overholder reglerne, men hvor en af investorerne - inden for lovgivningen ikke er bosat i Danmark, men i et andet land, hvor man helt lovligt slipper billigere i skat - hvis man sætter den standard, så tror jeg, det vil være svært at finde plads nogen steder.

- Jeg vil gerne være med til at stramme på reglerne, men jeg synes, det sætter en ny standard, at man afviser et lejemål uden at have viden om, at man ikke overholder skatteregler.

- Er det ok, hvis en skattestyrelse betaler til en kantine, at en udenlandsk investor så kan hive udbytte ud til skattely-lande?

- Det er nogle regler, som vi politikere har lavet. Det skal man ikke klandre selskaberne for. Og dem har vi lavet for at gøre det interessant for udenlandske investorer at investere i Danmark.

- Det er lidt mærkeligt at lave en historisk afvisning af et aktstykke, når man er blevet oplyst om, at selskabet overholder reglerne. Det bliver et skattemoralsk argument, og det, synes jeg, er specielt.

- Så du kunne sagtens foreslå Copenhagen Towers igen, selv med den viden, som du har i dag?

- Nej, altså nu vil jeg snakke med transportministeren om den udfordring, som vi står med nu. Jeg ved ikke, hvad løsningen bliver.

- Man kan jo godt som politiker tage moralsk stilling, hvad offentlige myndigheder skal bidrage til.

- Det kan man sagtens, men det er mærkelig at kritisere dem, der benytter de lukrative skatteregler, som vi har sat op.

- Hvis det endelige skal være sådan, så kan jeg forstå, at den bygning, som SKAT har i dag, er ejet af en svensk pensionskasse. Hvorimod Copenhagen Towers primært er ejet af danskere. Mig bekendt bor de fleste også i Danmark, så i virkeligheden kunne man komme i en situation, hvor man kunne trække skatteindtægter hjem til Danmark i stedet for at sende dem til Sverige.

- Har du viden om, hvorvidt ejeren af den nuværende bolig har spor til skattely-lande?

- Nej, det har jeg ikke. Det er Bygningsstyrelsen som myndighed, der kigger på det.

- Jeg står på mål for de regler der gælder, og jeg retter mig efter flertallet i finansudvalget.

Selskab på Cypern
De mange skattekroner til len ny skattestyrelse skulle gå til en lang kæde af selskaber. Ved at følge sporet af ejere ender man i Schweiz, Cypern og Liechtenstein, som alle er skattely-lande ifølge Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Selve bygningens selskabsspor ender i fire danske virksomheder, hvor den ene ejer har adresse i Schweiz.

Driftselskabet BC Hospitality Group har en kendt Løkke-støtte i front og her ender kæden af selskaber i Cypern og derefter i Liechtenstein.

Kilde: CVR-registret, selskabernes regnskaber og hjemmeside samt Panama-Papirerne.

Løkke-støtte står for driften

Det er en kendt støtte af statsminister Lars Løkke (V), som står for driften i Copenhagen Towers.

BC Hospitality Group med Allan Agerholm i spidsen er såkaldt ’facility service leverandør til Copenhagen Towers’ ifølge en pressemeddelelse fra Solstra Capital Partners 3. juli 2017.

Hvis man lejer sig ind i kontorer i Copenhagen Towers, så kan man ifølge en salgshjemmeside få en række servicer. Heriblandt rengøring, vedligeholdelse, madordning, lagerfaciliteter og sekretærhjælp.

Bygningsstyrelsen skriver, at man har fravalgt egen kantine til den nye skattestyrelse.

’SKAT agter, ligesom de øvrige lejere i lejemålet, at tilkøbe den fælles kantine i bygningen og de dertil indrettede mødefaciliteter fremfor at råde over egne.’

Allan Agerholm har også erkendt, at BC Hopsitality Group skulle stå for driften, hvis den nye skattestyrelse endte i Copenhagen Towers II.

Selvsamme Allan Agerholm er flere gange kommet Lars Løkke til undsætning.

Det skete for eksempel, da Lars Løkke havde røget på et ikke-ryger værelse og i den såkaldte panorama-sag i valgkampen.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Alshair Fiyaz. Bygningsminister Ole Birk Olesen (LA) har ikke ønsket at kommentere sagen.