Skatteministeren går til kamp mod sliksvindel

Ny undersøgelse fra Skat viser, at illegal indførsel af chokolade og slik er et stigende problem i Danmark

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)
Følg Politik

Det kan være lækkert med en skål slik om fredagen til en god film, eller når børnene skal se Disney Sjov.

Men den gode smag forsvinder hos skatteminister Karsten Lauritzen (V), hvis der er tale om slik, som illegalt er kommet ind i stuerne.

Ifølge en undersøgelse fra Skat er illegal indførsel af chokolade og slik et stigende problem i Danmark, og det vil ministeren nu gøre noget ved.

Derfor indkalder han Folketingets partier for at få opbakning til tiltag, der skal dæmme op for svindlen.

- Når flere og flere vælger at bryde loven, snyder de ikke bare statskassen. De snyder også alle de virksomheder, der spiller efter reglerne.

- Undersøgelsens konklusioner flugter med de bekymringer, som branchen har udtrykt over for mig som skatteminister.

- Derfor vil jeg godt understrege, at jeg er klar til at handle, så vi får dæmmet op for problemet, siger skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse.

Ifølge undersøgelsen bliver der årligt ulovligt indført og handlet med slik og chokolade for mange millioner kroner. Samtidig stiger antallet af forretninger, som forhandler illegalt importeret slik, chokolade og sukkervarer.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+