Skattepisk til boligejere lurer: Venstre tør ikke love noget

Både Venstre og Socialdemokraterne vil boligejerne det bedste, men løfter får de ingen af, så længe usikkerheden hersker

Der kan vente især husejere i de største byer et chok, når det nye ejendomsvurderinger på et tidspunkt lander (Foto: POLFTO)
Der kan vente især husejere i de største byer et chok, når det nye ejendomsvurderinger på et tidspunkt lander (Foto: POLFTO)

Der er udsigt til et ordentligt smæk til husejerne, hvis ejendomsvurderingerne opdateres, så de følger de faktiske salgspriser, og skattestoppet ophæves.

Det viser en beregning fra BRF Kredit lavet for Ekstra Bladet, der indeholde både de forventede stigninger i grundskyld og ejendomsværdiskat.

Eksempelvis vil en husejer i Københavns kommune fra 1.1 2020 skulle betale knap 35.000 kroner mere i boligskat.

Mange boligejere risikerer at gå fra hus og hjem, hvis regeringen slipper boligskatterne løs. Foto: Jan Sommer Samfund Chok-regning truer boligejerne: Så stor kan DIN ekstra-regning blive

- Selv 1000 ekstra om måneden vil gøre ondt, lyder det fra Bo og Susanne Sortenstjerne Sindlev. Foto: Stine Tisvilde Samfund Chok-regning truer boligejerne: Det bliver meget værre

Og Venstres finansordfører Jacob Jensen. hverken kan eller vil afvise, at scenariet bliver til virkelighed.

Han understreger, at regeringen har afsat flere milliarder kroner i 2025-palen til at at tilbagebetale boligejere, som har betalt for meget i skat. Og til et plaster på såret til dem, som måtte komme til at betale mere - fordi vurderingen bliver højere med det nye system.

- De skal ikke få et chok dag ét - og må gå fra hus og hjem. Der skal man have en blød indfasning. Det er dét, de 24 milliarder er lagt op til. Vi har kun den interesse at skabe maksimal tryghed for boligejerne. Hverken mere eller mindre.

- Derfor forsøger vi senere på efteråret at skabe et system, der tager hånd om det, siger Jacob Jensen.

- Tør du love, at eksempelvis boligejerne i København ikke får en udgiftsstigning?

- Nej, det kan jeg ikke love al den stund, at jeg ikke kender det nye ejendomsvurderingssystem endnu. Vi har afsat en buffer på 24 milliarder kroner. Jeg havde været uansvarlig, hvis jeg havde talt om tryghed for boligejerne, sikkerhed og andre floskler, hvis vi ikke havde sat penge af. Men 24 milliarder er immervæk en ret stor sum.

- Kan du så love, det bliver mindre end 34.500 kroner?

- Nej, det kan jeg ikke.

- Jeg tror, det boligejerne mindst har lyst til at høre, er, at du ikke tør love noget...

- Jeg tør ikke love noget al den stund, at jeg ikke ved, hvordan ejendomsvurderingssystemet kommer til at se ud. Men jeg vil love - så meget vil jeg love - at vi gør alt, hvad vi kan for at afbøde den her udvikling, der vil ske. Ikke mindst al den stund, at vi skal have et ejendomsvurderingssystem, der er mere fair, end det vi har kendt hidtil.

Foto: Torben Klint Samfund Ekspert: Bolighandlende bør vente på nye vurderinger

Boligejerne kan ifølge Hans Engell se frem til store regninger fra Lars Løkkes plan. Dansk politik Engell om Løkkes plan: Boligejere skal plukkes for milliarder

- Du siger, du vil sikre trygheden med 24 milliarder kroner. Kloge folk siger jo, at det slet ikke er nok.

- Det må vi forholde os til, når den dag kommer. Og den dag kommer her i løbet af efteråret.

- Men de 24 milliarder har vi kun, hvis vi får de andre ting til at hænge sammen. Derfor hedder det en helhedsplan, siger Jacob Jensen.

- Vi kan vel godt blive enige om, at det bliver dyrere at være boligejer i København og Aarhus?

- Jeg ved ikke, hvad vi kan blive enige om, fordi vi ved ikke, hvordan det nye system kommer til at se ud.

- Er det ikke at stikke folk blår i øjnene? Hvorfor ikke bare erkende, at 'det bliver dyrene, men vi kan ikke sige præcis hvor meget'?

- Det synes jeg, ville være forkert at sige, fordi du kan ikke vide, hvordan det nye ejendomsvurderingssystem, kommer til at se ud. Når jeg ikke ved det, så vil det netop være at stikke folk blår i øjnene at komme med en eller anden kvalificeret eller ukvalificeret bemærkning om, at det nok bliver dyrere eller billigere.

- Finansministeren talte om et katalog af ubehageligheder. Hvorfor ikke bare forberede husejerne på samme måde?

- Jeg synes, vi forbereder husejerne på, at der kommer et nyt ejendomsvurderingssystem, som husejerne ikke mindst har efterspurgt. Vi har endda taget det så seriøst, at vi uden at kende ejendomsvurderingssystemets omfang sætter hele 24 milliarder kroner af til det. Det er alt andet lige mere end, hvad man kan sige om noget andet parti.

Chok-regning på vej til boligejerne, frygter parcelhusformand og boligøkonom. Foto: Joachim Adrian Nyheder Chok-vurderinger truer boligejerne

Dansk politik Bombe: Løkke vil betale boligejere tilbage for forkerte vurderinger

Jacob Jensen synes, 24 millarder kr. er mange penge (Foto: POLFOTO)
Jacob Jensen synes, 24 millarder kr. er mange penge (Foto: POLFOTO)
 

* * *

S-ordfører: Vi har lært, at man skal huske, hvad man sagde før valget

Mens Venstre ikke vil udstede garantier over boligejerne økonomi, så længe det nye ejendomsvurderingssystem ikke er præsenteret, så er Socialdemokraterne klar til at forlænge skattestoppet. Det vil betyde ro om boligejernes økonomi i yderligere fem år.

- Hvorfor er det så vigtigt for Socialdemokratiet at frede boligejerne?

- Spørgsmålet burde jo i virkeligheden være, hvorfor er det vigtigt for Socialdemokratiet at understrege, at det vi sagde før valget, det er står vi også ved nu.

- Nu formulerer du spørgsmålene. Hvorfor er det så vigtigt for jer, at frede de rige boligejere - som er langt hovedparten af dem, der bliver ramt? Hvorfor?

- Vi sagde før valget, hvad vi mente...

- Jeg har hørt, hvad I sagde før valget. Jeg vil hellere høre, hvorfor det er vigtig politik for jer, at man freder de her boligejere?

- Fordi det vi sagde før valget, det gælder også nu. Det er ikke sådan, at Socialdemokratiet opfører sig anderledes...

- Det er jo ikke et argument, hvad I sagde før valget...

- Jo, det er det faktisk. Hvis der er noget parti i Danmark, der har lært, at man skal huske, hvad man sagde før valget, så er det vist os.

Foto: Finn Frandsen Dansk politik Pape tordner mod boligskat: Sender folk fra hus og hjem

Benny Engbrecht vil forlænge skattestoppet (Foto: POLFOTO)
Benny Engbrecht vil forlænge skattestoppet (Foto: POLFOTO)

 

55 kommentarer
Vis kommentarer