Skiltekaos i Danmark: - Hul i hovedet

Hul i hovedet: Tusindvis af skilte skal hæves til en højde på mindst 1,5 meter, og det koster millioner af kroner for kommunerne

Her er de såkaldte bymure, der ikke længere er lovlige, når bekendtgørelsen endeligt er trådt i kraft. Et vartegn for flere byer. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Her er de såkaldte bymure, der ikke længere er lovlige, når bekendtgørelsen endeligt er trådt i kraft. Et vartegn for flere byer. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Følg Politik

Halvanden meter er blevet en dyr fornøjelse for de danske skatteborgere.

Årsagen er en gammel bekendtgørelse fra Vejdirektoratet, der dikterer, at alle byskilte i hele Danmark skal hæves, så de er mindst halvanden meter over jorden. Og den slags koster millioner af skattekroner.

Ekstra Bladet har fået indsigt i udgifterne i forbindelse med udskiftningen i seks ud af landets 16 største kommuner målt på areal, og den viser, at der bliver brugt millioner af kroner og et hav af timer på opgaven.

Sammenlagt har de seks kommuner brugt 2.855.000 kroner på at skifte 1284 skilte.

Det bruger kommunerne

Vejen Kommune: 180.000 kroner på at udskifte 100 skilte

Ringkøbing-Skjern Kommune: 225.000 kroner eksklusiv moms på at skifte cirka 150 skilte.

Thisted Kommune: Kommunen oplyser, at de ikke har gjort 100 procent op, hvor mange skilte, der er skiftet. De har omkring 30 byer, hvor der er skiftet fem skilte i gennemsnit pr. by. Det koster 5000 pr. skilit og derfor har de brugt omkring 750.000 kroner

Skive Kommune: Har i løbet af 2018 og 2019 brugt 700.000 kroner på at udskifte 324 skilte. Ved udgangen af 2019 var alle skilte udskiftet.

Tønder Kommune: Ifølge afdelingsleder i Vej og Park har de 340 skilte, der skal skiftes. De mangler 150, og der er afsat 2000 kroner pr. skilt. Flere skilte kan måske genbruges, så de regner med en pris på 300.000 kroner.

Varde Kommune: Ifølge formanden for teknik- og miljøudvalget i kommunen, Preben Friis-Hauge fra Venstre skal de have udskiftet 220 byskilte. Det kommer til at koste i omegnen af 500.000 kroner

I alt for de seks kommuner: 1284 skilte for 2.855.000 kroner

Ekstra Bladet har forsøgt at få tal fra flere andre kommuner, men de har enten ikke haft de konkrete eller ikke fået overblik over, hvad det præcist vil koste dem.

Hul i hovedet
Et af de skilte, som bliver ulovligt, er bymuren i den sønderjyske landsby Fjelstrup. Og det bliver ikke helt så simpelt bare at hæve den.

Ekstra Bladet har talt med for Lokalrådet i Fjelstrup Svend Christensen, der ikke har meget til overs for bekendgørelsen. Den er hul i hovedet, mener han.

- Bymure og vejskilte kan måske synes banalt, men der ligger mange andre og dybere årsager vores reaktion på sådan en tåbelighed. I modsætning til Berlinmuren, så bliver vores mur stående, hvor den står, siger Svend Christensen.

Årsagen til den stærke reaktion er, at bymuren ifølge lokalformanden er et vartegn i området og et vigtigt symbol for lokalbefolkningen. 

Nye problemer
Samtidig oplyser han, at hvis myndighederne holder stædigt fast i, at byskiltet skal hæves, så har de allerede lavet en aftale med den lokale murermester om, at han kan hæve hele muren til den rette højde.

Hovedargumentet for at hæve byskiltene er, at de enkelte steder kan være svære at se. Hvis græs eller andre ting kommer i vejen, kan det blive et problem for trafiksikkerheden, da byskiltene er eneste tegn på, at man nu kun må køre 50 km/t.

Men ifølge Svend Christensen, så skaber den nye bekendtgørelse bare nye problemer ude i byerne.

- På vores indfaldsvej fra Christiansfeld er de gamle skilte, der var placeret en meter over jorden, udskiftet med nye skilte. Uheldigvis er det nye skilt blevet placeret, så det forsvinder bag et træ. Det er jo et bevis på, at det ikke altid er højden, men skiltets placering, der er afgørende, siger Svend Christensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Vejdirektoratet: Ingen græs og sne
Ifølge Vejdirektoratet handler bekendtgørelsen om trafiksikkerhed og forklares med, at vi har forpligtet os den internationale konvention om vejskilte. Den såkaldte Wienerkonvention om vejskilte fra 1968. Det betyder, at også for byskilte skal der være ens regler for udformning, betydning og brug af færdselsskilte og anden afmærkning til regulering af trafikken.

Det forklarer dog ikke, hvorfor reglerne pludselig skal laves om.

Vi har forsøgt at få svar på, hvad de her regler gavner, og om man ikke kunne lave et andet regelsæt, der ikke kostede så mange penge. Men styrelsen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver følgende i et svar til Ekstra Bladet.

'Højden er fastsat, så det sikres, at byzoneskiltning er synlig under alle vejr- og vejforhold, og at skiltningen ikke dækkes af højt græs, snedriver eller på anden vis tilsmudses/tildækkes', skriver Vejdirektoratet.

Småpenge
Ekstra Bladet har anmodet om et interview med transportminister Trine Bramsen, men hun har afvist. Hun har dog sendt et skriftlig svar:

'Det siger sig selv, at kommuner ikke på baggrund af en international konvention om vejskilte fra 1968 skal rive byporte ned. Derfor er der også lavet en løsning for den slags. Ligesom overgangsperioden nu er blevet udvidet så kommunerne samlet har fået 15 år til at få placeret byskiltene i den rette højde af hensyn til trafiksikkerheden', skriver transportministeren i et svar til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den nye transportminister ønsker ikke at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om byskilte-gak-gak. Foto: Ritzau Scanpix
Den nye transportminister ønsker ikke at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om byskilte-gak-gak. Foto: Ritzau Scanpix

Derudover henviser hun til et svar i Folketinget til transportordfører og tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V).

'Jeg har forhørt mig om sagen hos Vejdirektoratet, der oplyser, at reglen om skiltehøjde har til formål at øge synligheden af skiltning og dermed forbedre trafiksikkerheden. Overgangsbestemmelsen på 10 år er baseret på den løbende udskiftning af skiltningen, hvorfor udgifterne i de fleste tilfælde forventes at være af yderst begrænset omfang', skriver transportministeren i svaret.

Efter svaret har ministeren således besluttet at forlænge fristen fra 10 år til 15 år, så deadline nu hedder august 2027. Ekstra Bladet ville naturligvis gerne have spurgt Trine Bramsen, om hvordan hun kan konkludere, at der er tale om småpenge, når der bliver brugt adskillige millioner på det. Men det har ikke været muligt.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+