Pernille Skipper og Søren Pind er søndag aften fløjet til tasterne til en heftig debat om demokrati og ytringsfrihed. Det sker, efter Enhedslistens politiske ordfører tidligere på dagen langede ud efter Pinds opfattelse af demokratiet i sin grundlovstale i Dianalund.
Et politisk flertal indgik i sidste uge en aftale om, at der skulle indføres åbne lister over de såkaldte hadprædikanter, så man ifølge partierne bag aftalen har større mulighed for at bekæmpe ekstremistiske imamer.
Aftale på plads: Nu kommer der åbne lister over hadprædikanter
Enhedslisten var imod aftalen, og det bar Pernille Skippers grundlovstale også præg af.
- For tiden er der desværre mange politikere, der er væsentlig mere begejstrede for vores frihedsrettigheder på Grundlovsdag, end de er i resten af året i folketingssalen, og når de laver politiske aftaler. Grundlovsdag har det altså også med at være ikke kun demokratiets, men også hykleriets højtid, sagde hun i talen og fortsatte:
- Så sent som i onsdags blev en lang række partier enige om at stramme skruen om ytringsfriheden en ekstra tand i deres såkaldte ”imam-aftale”. De siger, det er for at bekæmpe antidemokratiske holdninger. I dag kan vi læse i avisen, hvordan den selvudnævnte frihedsminister, Søren Pind, vil gå endnu videre, lukke hjemmesider og kriminalisere flere ytringer.
Og Pernille Skipper uddybede søndag aften sin manglende forståelse for Søren Pinds politik på Twitter.
'Pind har enten fuldstændig misforstået begrebet "demokrati", eller også vil han bare smadre det, skriver hun.
Søren Pind sad samtidig på i den anden ende af linjen, hvor han også gik hårdt til Enhedslistens nyudklækkede frontfigur.
'Belær mig endelig. Men jeres rødder i kommunismen er det jo en erfaren vært, jeg gæster..., svarer han i et opslag på Twitter.
Grundloven blev vedtaget 5. juni 1849, og lige siden har man brugt dagen på at fejre demokratiet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.