Landets kommuner har gennem de sidste 10 år gennemført en sand massakre på folkeskolerne. 

Det afslører en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE). På landsplan er 234 folkeskoler decideret blevet nedlagt, og undervisningen er ophørt. Værst står det til i det jyske, hvor Hjørring Kommune har lukket 13, mens Esbjerg og Haderslev Kommune har lukket henholdsvis 10 og 9 skoler. 

Og det kan have store konsekvenser for et lokalområde, når kommunen vælger at dreje nøglen om i den lokale folkeskole. Det vurderer professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg. Han har tidligere med udgangspunkt i lukningen af otte folkeskoler i Tønder Kommune i 2011 undersøgt, hvilken pris et lokalsamfund betaler for en skolelukning:

– For mange lokalsamfund er det en mavepuster, som er svær at komme sig over. De mister et vigtigt samlingssted, hvor børn og voksne mødes hver dag. Når børnene bliver spredt rundt til andre steder mister de en hjemstavnsfølelse og kender måske knapt hinanden.

– Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men når man vælger at lukke en skole, så risikerer man også at skabe et attraktionsløst samfund, hvor det er svært at tiltrække eksempelvis børnefamilier. Vi så i vores analyse, at der var en anormal befolkningsudvikling, hvor de byer, der havde mistet en skole, gik mere tilbage, end de skulle have gjort, siger han. 

Kom indenfor på Danmarks forladte skoler  

AE’s undersøgelse afslører også, at i takt med, at folkeskolerne forsvinder, så skyder der i stigende grad privat-og friskoler op, hvor forældrene skal betale for skolegangen. 

I alt er antallet af folkeskoler og specialskoler samlet faldet med 19 pct. i forhold til 2007, så der i dag er 1.276, mens antallet af fri- og privatskoler er steget med 11 pct. til 551. 

Det kan have store konsekvenser, mener chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE:

– Når vi kigger på skolemønstret generelt, så kan vi se, at det ikke er tilfældigt, hvem der kommer til at gå på fri-og privatskolerne. Der er en overvægt af børn fra de højeste indkomstgrupper, så det skaber en opdeling af vores skolebørn, og det er vigtigt, at der er en blanding af elever fra både velstillede og de knap så ressourcestærke hjem, fordi de er med til at trække hinanden op.

– Skolen er det lokale samlingspunkt og er med til at sikre sammenhængskraft, hvor man både møder direktørens søn og den langtidssygemeldtes datter, og det risikerer man også at miste, når en lokal folkeskole lukker, siger hun.

***

Hjørring Kommune:

- Vi havde ikke råd til skolerne

Borgmesteren i Hjørring Kommune, Arne Boelt, har været borgmester siden 2010, men har stået for samtlige 12 skolelukninger i kommunen.

Hjørring er den kommune i landet, der har lukket flest skoler: 

– Vi havde ikke råd til skolerne, der var simpelthen ikke nok elever i klasserne. Det handlede udelukkende om økonomi, siger den socialdemokratiske borgmester.

Han anerkender fuldt ud, at det er et tab for lokalsamfundet, når de mister en skole, men økonomisk så han ingen anden udvej end at lukke skolerne.

- Jeg giver ikke meget for snakken, om at det er synd, og at en socialdemokratisk borgmester ikke kan være det bekendt. Faktum var, at pengene ikke var der, og der var for få børn. Jeg skulle have hævet skatten med to procent, hvis jeg på nogen måde skulle have haft en chance for at beholde skolerne, siger han.

Kom indenfor på Danmarks forladte skoler

Først blev syv skoler i kommunen lukket, men hurtigt efter blomstrede privatskolerne og friskolerne op. Det skabte problemer for borgmesteren, der på grund af friskolerne popularitet og folkeskolernes lave elevtal måtte lukke yderligere fem skoler.

Arne Boelt tror meget på folkeskolen, og ærgrer sig over det knæk, som den i i hvert fald Hjørring Kommune har fået ovenpå de mange skolelukninger.

– Jeg er ked af den mistillid, som det skaber til folkeskolen, at lukke så mange skoler. Det gør, selvom vi ikke havde råd, ondt på en socialdemokrat at lukke folkeskoler, siger Arne Boelt.