Skrider fra LA i protest: Fik mundkurv på og røg i skammekrogen

Lilian Parker Kaule forlader Liberal Alliance efter hun føler sig dårligt behandlet af partimedlem

28-årige Lillian Parker Kaule har søndag valgt at forlade Liberal Alliance og blive løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation.

Det oplyser hun på Facebook.

Bruddet med det liberale parti kommer ifølge hovedpersonen selv efter, hun igennem længere tid har følt sig trådt på af sin partifælle Lars Dueholm der ligeledes repræsenterer Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation.

'Kære partisoldat, kære "sådan-er-politik"-dogmatiker, vores veje skilles her. Jeg har meldt mig ud af LA, hvilket betyder, at LAs gruppe på Københavns rådhus nu består af Lars Dueholm alene. Siden februar 2015 har jeg været suspenderet fra gruppemøderne i LA København og fået mundkurv på. Jeg affandt mig med denne sanktion, fordi jeg ikke ønskede, at min kritik af LA København skulle gå i karambolage med LA på landsplan og folketingsvalget,' lyder indledningen fra den unge politiker.

Lars Dueholm og Lilian Parker Kaule har siden februar været uenige om, hvorvidt en skulptur til 1,25 millioner kroner skulle opstilles i Duelunds 'baghave' nær den boligforening, som hans kone er formand i og parret bor.

Ved afstemningen om, hvorvidt skulpturen skulle opstilles, stemte Parker Kaule imod.

- Så brød balladen ud for alvor, og jeg blev ved med at kritisere det, fordi jeg ikke mener, at det er LAs politik. Til sidst fik jeg mundkurv på. Og fik besked på at holde mig væk fra gruppemøderne, og at jeg ikke måtte udtale mig til pressen. Men jeg accepterede det dengang, fordi det var valgår, siger Lilian Parker Kaule til BT.

Heller ikke bestyrelsen i LA København var der meget opbakning at hente, mener den unge politiker.

'Den daværende bestyrelse for LA København blev indkaldt af Kim Løfholm til et møde, hvor de skulle beslutte, hvilken straf jeg skulle have. Det vil altså sige, at jeg skulle sanktioneres, fordi jeg havde kritiseret en episode, de fleste LA’er forhåbentlig vil finde kritisabel(?)!.'

Det endte med, at Lilian Parker Kaule fik mundkurv på og blev udelukket fra budgetforhandlingerne i kommunen.

Til sidst blev 'den socialistiske pamper-politik' altså for meget for Lilian Parker Kaule, der søndag tog konsekvensen og meldte sig ud af partiet.

Ekstra Bladet har mandag morgen været i kontakt med Lars Dueholm, der ikke ønsker at udtale sig i sagen. I stedet henviser han til formanden for LA København Kim Lyngholm eller partiets kommunikationsafdeling på Christiansborg. 

Her svares der dog ikke på telefonen mandag morgen.

Ekstra Bladet følger op på sagen...

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen