En del af regeringens bededags-regnestykke er røget i skraldespanden.

Finansministeriet bruger ikke længere en mærkværdig beregning fra 2012 til at argumentere for gevinsten ved at droppe store bededag.

Det oplyser Finansministeriet over for Ekstra Bladet.

Jyllands-Posten og Ekstra Bladet har belyst, hvordan ministeriet har brugt et snævert nedslag i den såkaldte Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) til at forklare, hvorfor ministeriet regner, som de gør.

Flere økonomer har kritiseret metoden. Og overvismand Carl-Johan Dalgaard har helt generelt efterlyst bedre beviser for Finansministeriets antagelser om den langsigtede betydning af bededagens udskrivelse af kalenderen.

Præcis hvordan Finansministeriet anvendte AKU'en i beregninger, er stadig hemmeligt.

Men regnestykket var åbenbart så skidt, at det ikke tåler at indgå i Finansministeriets argumentation for herlighederne ved helligdagens endeligt.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Samme facit
'Nu hvor et politisk flertal ønsker at afskaffe store bededag, har Finansministeriet i forbindelse med den aktuelle debat om lovforslaget fundet det relevant at genbesøge beregningsforudsætningerne, herunder det forudsatte gennemslag.'

'Finansministeriet vurderer, at der nu foreligger bedre datakilder. Samtidigt er det ikke overraskende, at de nye analyser peger i samme retning som tidligere analyser, da det er de samme sammenhænge, der undersøges,' skriver Finansministeriet, som undskylder sig med, at 2012-beregningen kun var en lille del af et større regnestykke.

Som det fremgår af Finansministeriets svar, har ministeriet altså en del af indholdet i regnemaskinen - men resultatet står ved magt.

Finansministeriets vurdering er fortsat, at nedlæggelsen vil have et gennemslag på tre fjerdedele eller 75 procent på den faktiske arbejdstid. Populært sagt vil hver fjerde dansker finde en anden måde at holde fri på - og dermed nedsætte den økonomiske gevinst ved at afskaffe helligdagen.

Stadig vildt usikkert
Det har stor nationaløkonomisk betydning, hvordan danskerne vil opføre sig, når man dropper en helligdag. Et hovedargument fra regeringen er nemlig, at man vil øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner. Hvis det tal viser sig at være markant mindre, så er gevinsten for samfundet er slet ikke så stor, som regeringen gerne vil overbevise os om.

Ministeriet indrømmer, at beregninger fortsat 'er forbundet med betydelig usikkerhed, da en sådan usikkerhed ikke kan undgås, og det gælder generelt for skøn foretaget af Finansministeriet.'

Afviser bestillingsarbejde
Den opmærksomme læser har nok bemærket, at Finansministeriet i sit svar erkender, at de nyeste beregninger er lavet, efter at de tre regeringspartier besluttede at droppe en fridag.

Finansministeriet afviser dog blankt over for Ekstra Bladet, at de opdaterede beregninger er udtryk for politisk bestillingsarbejde.

'Det er Finansministeriets helt overordnede princip, at der udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det er naturligvis også tilfældet ift. beregningerne vedr. store bededag,' skriver ministeriet.