Annonce:
Annonce:

Slår fast: Vi VIL ændre reglerne

Et flertal i Folketinget ønsker at ændre reglerne for familiesammenføring, så færre danskere kommer i klemme, når de finder kærligheden i udlandet

Annonce:
Følg Politik

Har du selv oplevet at komme i klemme i reglerne, og har du lyst til at dele din historie? Skriv til journalisterne her.

Regeringen vil lempe reglerne for familiesammenføring, så det bliver nemmere for danskere at bo i landet med deres udenlandske ægtefæller.

Det slår udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) langt om længe fast over for Ekstra Bladet.

Når man har spurgt Socialdemokratiet til den lov, der siden 2018 har ført til, at utallige danskere, som finder kærligheden i udlandet, utilsigtet kommer i klemme, har udmeldingen længe været noget mere vag.

Her har den nemlig været, at det 'kan komme på tale at lave justeringer af reglerne'. Men nu har piben altså fået en anden lyd.

- Kan du sige klart og tydeligt, at Socialdemokratiet går til valg på at få ændret reglerne?

Annonce:

- Ja, vi vil have ændret reglerne. Vi synes, de er meget rigide, som de er i dag, siger Kaare Dybvad således til Ekstra Bladet.

Flertal vil ændre reglerne
Ekstra Bladet har det seneste halvandet år bragt adskillige historier fra danskere, der retter heftig kritik af reglerne for familiesammenføring.

Vi har eksempelvis beskrevet, hvordan etniske danskere, der er født og opvokset i Danmark og har dansk som modersmål, får afslag, fordi de ikke har papir på, at de kan dansk.

Flere partier i både rød og blå blok har i kølvandet på avisens dækning erkendt, at reglerne trænger til at blive set godt og grundigt efter i sømmene.

Det førte i januar til, at regeringen igangsatte et 'serviceeftersyn' af reglerne. De nedsatte således en gruppe af forskellige organisationer mm., som skulle komme med input.

Annonce:

Til trods for at gruppens arbejde for længst er afsluttet, og at et flertal i Folketinget længe har presset på for at komme i gang med forhandlingerne, har udlændinge- og integrationsministeren ikke ligefrem haft travlt med at trække i arbejdstøjet.

Og nu, hvor valget er udskrevet, er processen decideret sandet til.

Ministeren: Det tager tid
- For hver dag der går, kommer flere almindelige, danske par i klemme. Det har alvorlige konsekvenser. Hvorfor har I ikke gjort noget?

- Vi skal finde en vej til at lave mindre rigide regler, men uden at vi nødvendigvis åbner meget bredt for, at der bliver flere familiesammenføringer fra blandt andet Mellemøsten, siger Kaare Dyvbad.

- Hvis vi skal løse det her, er det nødt til at være gennemarbejdet. Det er noget, der kræver en ret solid juridisk analyse. Det tager noget tid, og det må jeg tage tæskene for.

- Man kunne jo godt komme med den teori, at det her ikke handler om, at der er gået juristeri i den, men derimod at du ikke har lyst til at gå til valg med den mindste åbning for, at borgerlige politikere kan beskylde jer for at lempe udlændingepolitikken. Handler det ikke bare om det?

Annonce:

- Nej. Der er ingen tvivl om, at vi har stået for en stram udlændingepolitik, og det bliver vi ved med at stå for. Men den skal ikke være skør, og det er også derfor, vi lægger op til at lave den her ændring af reglerne.

- Men det bliver vel så en lempelse?

- Det kommer til at være en lempelse, det er noget, alle partierne køber ind på, men ...

- Men der vil stå dit navn på den lempelse, det er vel det, der er ubehageligt?

- Nej. Vi har en historie med at lave udlændingepolitik meget bredt, og det ville helt klart også være mit udgangspunkt i den her diskussion. Jeg ser sådan set heller ikke nogen meget stor uenighed mellem os og de borgerlige partier ...

- Derfor undrer det jo netop også, at der ikke bliver gjort noget?

- Hvis vi laver reglerne forkert og ikke får tænkt tingene ordentligt igennem, vil folk jo bare fortsætte med at komme i klemme.

- Hvis I genvinder magten, kan du så sige, hvornår der sker noget? Hvad med i begyndelsen af 2023. Det er vel ikke for meget at forlange, så har I to måneder efter valget til at få styr på tingene?

Annonce:

- Nej, jeg kan ikke sige det. Det, der er det positive, er jo, at uanset om der kommer en rød eller blå regering, er der en fælles erkendelse af, at der skal gøres noget ved reglerne.

- Taler vi halve eller hele år, før der sker noget?

- Det kommer an på, hvor lang tid det tager at lave en regering, og det ved vi jo ikke.

Danskernes umulige kærlighed

Her er et uddrag af, hvad Ekstra Bladet har skrevet om reglerne for familiesammenføring m.m.

Sendt hjem - Jeg er hadet i mit eget land: Russiske Vlada og danske Lene fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold. Trods Ruslands strenge syn på homoseksualitet mente de danske myndigheder ikke, at noget stod i vejen for, at parret kunne flytte dertil og være en familie.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Carsten har fået nok af stramme regler: Farvel, Danmark!: 39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten har boet og arbejdet i Spanien. Han måtte ikke få sin kone til Danmark og tog konsekvensen og forlod landet.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

De gjorde alt rigtigt - men det føltes som 12 måneders straf: Selvom det lykkedes Camilla og John at blive familiesammenført i Danmark, oplevede de reglerne som umenneskelige og skadelige for Johns integration.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Cady ville bidrage til Danmark - og det fik hende smidt ud: I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til vores samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.

Privatfoto
Privatfoto

2200 papirer var ikke bevis nok: Jeg er rystet i min grundvold Flere tusind siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bjarne blev afvist: Kan ikke bevise, at han kan dansk: Bjarne er født og opvokset i Danmark. Men han kunne ikke få papir på, at han bestod danskeksamen i folkeskolen, og derfor måtte hans kone ikke få opholdstilladelse.

Foto: Tim Kildeborg Jensen
Foto: Tim Kildeborg Jensen

Minister indrømmer: Ja, de er mønsterborgere: Danske statsborgeres ægtefæller udgør ikke et integrationsproblem for Danmark, slog daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast på et samråd i juni 2021, som han var indkaldt til på baggrund af Ekstra Bladets dækning.

Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug

Dansk topforsker fanget i 'regelhelvede': Nu har han forladt landet: Den danske topforsker Mads måtte forlade Danmark sammen med sin familie, da hans hustru fik afslag på opholdstilladelse, blandt andet fordi han ikke har afsluttet 1.g.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Fejl splittede familie i fire år: Danske Zahra kæmpede i årevis for at få sin mand til Danmark. Da Ekstra Bladet gik ind i sagen, viste det sig, at afslagene, parret har fået, skyldtes en alvorlig fejl begået af myndighederne.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

Hjem til Aarhus: Familie forenet efter fejl: Ekstra Bladet var med i lufthavnen, da Hossain blev forenet med sin kone og søn, efter at vi havde afdækket den alvorlige fejl, der havde holdt familien adskilt i fire år. Få måneder efter fik parret endelig familiesammenføring.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Havde alt i Danmark: Så blev han smidt ud og politianmeldt: Fast arbejde, familie og topskat. Sean havde det hele, men myndighederne besluttede, at han skulle forlade Danmark, og kort efter politianmeldte de ham og hans hustru.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

110.000 kr.: Camilla og Noel har ikke råd til at være en familie: Camillas kæreste og faderen til hendes barn måtte rejse tilbage til Filippinerne. Parret har nemlig ikke råd til at betale det tårnhøje beløb, der er nødvendigt, hvis man vil søge familiesammenføring i Danmark.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Egon fanget i gakgakregler: - Det er absurd: Egon har været i militæret, har hus og familie i Danmark og arbejder til daglig for Mærsk. Men han blev aldrig færdig med folkeskolen, og derfor kan han og hans kæreste ikke søge familiesammenføring.

Foto: Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum

Britiske Philip smidt ud efter brev-kaos: - Vanvid: Efter brexit skulle Philip Russel søge om lov til at blive i Danmark, men han søgte fire dage for sent. Brevene, der skulle informere om fristen, kom nemlig aldrig, så nu står Philip til at blive smidt ud af landet.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Bjarne har fået nok af politikernes regler: Farvel, Danmark!: Til trods for at dansk er hans modersmål, kunne Bjarne ikke bevise, at han kan sproget godt nok til, at han må leve her med sin kone. Nu har han besluttet sig for at forlade Danmark.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Rapport afslører: Hård kritik af reglerne: De danske regler for ægtefællesammenføring får massiv kritik i en rapport, som blev bestilt efter Ekstra Bladets dækning.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De er mindre kriminelle end danskere: Udenlandske ægtefæller til danske statsborgere er mindre kriminelle end danskerne selv, viser opgørelse. Desuden er 97,7 procent af arbejdsstyrken i beskæftigelse.

Slår fast: Vi VIL ændre reglerne: Efter Ekstra Bladets afdækning ønsker et flertal i Folketinget nu at ændre reglerne for familiesammenføring, så færre danskere kommer i klemme, når de finder kærligheden i udlandet.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Løkke erkender: Ja, det var en fejl: Det var en fejl at stramme udlændingepolitikken så meget, som man gjorde, da Lars Løkke Rasmussen havde magten, erkender han.

Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Støjbergs gak-regler: Danskere i klemme må klare sig selv: Utallige helt almindelige danskere er kommet i klemme i regler, som Inger Støjberg lavede, da hun var minister. Men hun fortryder intet.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Inger Støjberg har udnyttet et vindue til at score over en million kroner i særlig skattefri folketingsboligstøtte til renter og gas. Hør mere om sagen i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: