Slagter-Mohameds chef i kødet på DF'er

Men somalieren skal ud, fastslår udlændingeordfører Martin Henriksen, som foretrækker en polak frem for en afrikaner på et dansk slagteri

Mohamed Ibrahim skal hjem til Somalia, selv om han er velintegreret, vellidt og dygtig til sit arbejde, fastholder DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen. Foto: NNF
Mohamed Ibrahim skal hjem til Somalia, selv om han er velintegreret, vellidt og dygtig til sit arbejde, fastholder DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen. Foto: NNF

Slagteriet Tican kan have reddet den 21-årige Mohamed Ibrahim fra at blive sendt hjem til Somalia.

Det kan lade sig gøre, fordi den meget omtalte slagter fra Thisted har fået natarbejde og dermed mere i løn, hvilket kan give ham opholdstilladelse i Danmark.

Det kalder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, for en 'fidus', som han er usikker på om 'overhovedet er lovlig', lød det fredag til Ritzau.

Uanstændigt
Den beskyldning vil slagteridirektøren på Tican dog ikke finde sig i.

- Det er uanstændigt. Og jeg har lyst til at spørge: 'Kan det være rigtigt, at en sag om opholdstilladelse kan afhænge af, om vi har en medarbejder på dag- eller nathold?' Så synes jeg, vi har et problem omkring lovgivningen, hvis så tilfældige ting kan afgøre situationen, siger Ove Thejls til Ekstra Bladet.

Slagter-Mohamed får lønforhøjelse til 422.000: Ka' slippe for udvisning

Ved at flytte Mohamed Ibrahim kan den 21-årige mand muligvis få en opholds- og arbejdstilladelse efter den såkaldte beløbsordning, hvorefter man skal have en årsindtægt på minimum 417.793 kroner.

Mohamed Ibrahim vil på slagterinatholdet kunne tjene omkring 420.000 kroner om året - hidtil lød lønnen ifølge DR Nyheder på 370.000 kroner.

Han skal ud
Men han skal rejse hjem ifølge Martin Henriksen - uanset hvor velkvalificeret og vellidt, den unge mand er:

- Jo jo, jeg fornemmer klart, at de er glade for Mohamed. Det har jeg luret. Det ændrer bare ikke ved, at når Folketinget har vedtaget nogle regler, som giver mulighed for, at man kan inddrage flygtninges opholdstilladelse, når der er mulighed for, at de kan vende tilbage til deres hjemland, siger udlændingeordføreren til Ekstra Bladet og slår fast:

- Han skal ikke blive i Danmark. Så kan vi glæde os over, at han har haft et arbejde i Danmark og forhåbentlig har lært noget af det danske samfund. Hvordan det er opbygget, retssamfundet, demokratiet, og så kan han tage tilbage og forhåbentligvis bruge nogle af de erfaringer til at være med til at gøre noget godt for sine landsmænd.

Mohamed-sag forarger: Hvorfor arbejde, hvis man alligevel bliver udvist?

Dansker skal have jobbet
DF'eren påpeger, at beløbsgrænsen er tiltænkt folk med 'lange uddannelser og for videnstunge virksomheder' og nu bør sættes op.

Han anerkender også, at slagteribranchen har problemer med at rekruttere dansk arbejdskraft, men:

- Der vil vi gerne have, at vi brugte nogle flere kræfter på at få nogle af de hundredetusinde danskere, der får kontanthjælp, ud nogle af de her steder. Der skal vi være bedre til at sige til nogle af danskerne, at ’hvis I ikke gør det, så kan I heller ikke få kontanthjælp. I skal tage de job, der er’.

- Men du foretrækker altså en dansker i Mohamed Ibrahims job?

- Vi vil da helst have, at der er flere danskere, der bliver rykket fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet, end at man importerer arbejdskraft udefra. Ja, bestemt. Men jeg siger så bare, at i de situationer, hvor virksomheder siger, de ikke kan finde danskere til at arbejde, er der jo mulighed for at finde det i andre EU-lande, hvor der er fri indvandring.

Velkommen til Mohameds virkelighed

- Så hellere en polak end en afrikaner?

- Hvis vi taler om det her konkrete job, så tror jeg godt, det kan lade sig gøre at finde en dansker til 422.000 kroner om året. Jeg synes ikke, det er en dårlig løn. Jeg er med på, at det er et hårdt og krævende arbejde, men det er ikke en dårlig løn, siger Martin Henriksen.

Danskere vil ikke
Slagteridirektøren køber ikke politikerens ideer om at få flere danskere i slagtetøjet:

- Det kan godt være, der i statistikken er 100.000 arbejdssøgende, men vi kan se og mærke, at mange af dem reelt ikke er klar til at tage det arbejde, vi kan tilbyde dem. Mange af dem, der prøver det, takker nej. De arbejder en halv eller hel dag eller uge og finder ud af, at det ikke er noget for dem. Og det er en hel del af de personer, som Martin Henriksen henviser til, siger Ove Thejls.

Derfor rekrutterer slagteriet i forvejen meget i andre EU-lande som Polen. Kun én procent af den udenlandske arbejdsstyrke på mellem 10 og 15 procent af den samlede arbejdsstyrke på slagteriet kommer ifølge slagteridirektøren fra lande uden for Europa.

- Når vi taler flygtninge er vi kritiske med hensyn til, hvorledes man kan integreres på en virksomhed og i det danske samfund. For Mohamed er det lykkedes fantastisk godt. Han kan sproget og bidrager til den danske velfærd. Han har bevist, han har evnen og viljen til at integrere sig, og det deltager vi gerne i.

Slagter-Mohamed tjener kun 350.000 pr år: Ud med ham

Martin Henriksen mener, at slagteriets fællestillidsmand utvetydigt har afsløret, at man forsøger omgå udlændingereglerne med sin udtalelse til TV2:

- Jeg fik at vide, at der var en mand, der havde sagt op på aftenholdet, og en af kollegerne gjorde opmærksom på, at deres løn lige præcis ligger på 422.000 om året, og det er jo lige nøjagtig over den grænse, som er nødvendig for, at vi har mulighed for sammen med advokaten at søge en ny opholds- og arbejdstilladelse, lød det fra fællestillidsmand Peter Uno Andersen, som også fortalte, at den nye situation skabte glæde på arbejdspladsen.

Mohamad, Piotr eller Peter
Slagteridirektør Ove Thejls har talt med fællestillidsmanden om hans udtalelser til medierne og fastholder, at:

- Det er et fejlagtigt indtryk, man får af, at det er fællestillidsmanden, som har fået Mohamed Ibrahim på natholdet. Han har ikke ledelsesret  på virksomheden, men må selvfølgelig gerne glæde sig over, at vi har ansat en kvalificeret medarbejder et sted, vi har brug for ham.

- Er det normal kutyme, at jeres virksomhed hjælper en medarbejder juridisk med at få opholds- og arbejdstilladelse?

- Fællestillidsmanden hjælper i den henseende vores medarbejdere på vegne af fagforeningen, og det kan man godt. Det er ikke noget, vi gør som virksomhed. Vi værdsætter dygtige medarbejdere, uanset nationalitet, hudfarve og religion. Vi har mange udenlandske medarbejdere. De fleste er fra andre EU-lande herunder Polen. Alle er på samme overenskomst. Men det er fuldstændig ligegyldigt, om man hedder Mohamed fra Somalia, Piotr fra Polen eller Peter fra Danmark.

Aktiv for Somalia også
- Martin Henriksen ser gerne, at Mohamed Ibrahim vender tilbage til Somalia for at lære sine landsmænd om danske værdier.

- Jeg er ikke i tvivl om, at han garanteret vil være et aktiv for Somalia også. Men hvis ikke det er det, han ønsker selv, og i øvrigt bidrager til den danske velfærd, hvilket han har bevist, han gør, så skal han have lov til det. Og så er det tankevækkende, at det spørgsmål skal afgøres ved, om han arbejder om dagen eller natten. Det er - undskyld mig - betænkeligt.

Mohamed Ibrahim er en af flere hundrede somaliere, som har mistet sin opholdstilladelse, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at sikkerheden er forbedret i Somalia.

Ekstra Bladet har forsøgt at få Mohamed Ibrahims reaktion på sagen, men uden held.