Slagter regeringen og SSI: - Et svigt

I månedsvis har regeringen og SSI brugt misvisende tal i håndteringen af corona-epidemien, og de fortsætter, selvom vi nu har de 'reelle tal'. Det møder nu hård kritik

Både Sundhedsminister Magnus Heunicke og SSI-direktør var til stedet på onsdagens pressemøde, hvor det blev fremlagt at enkelte restriktioner ville blive forlænget, mens andre udløb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Både Sundhedsminister Magnus Heunicke og SSI-direktør var til stedet på onsdagens pressemøde, hvor det blev fremlagt at enkelte restriktioner ville blive forlænget, mens andre udløb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et svigt og barnagtigt.

Så klar i mælet er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard i sin kritik af regeringen og SSI i en artikel i Berlingske.

Årsagen er, at der i månedsvis er blevet brugt og offentliggjort misvisende tal. Ekstra Bladet har de seneste uger beskrevet, hvordan tallet for coronaindlæggelse i Danmark har været kraftigt pumpet op. Alene i december blev 27 procent af patienterne med coronavirus indlagt på grund af en anden diagnose, viser en ny rapport.

- Det undrer mig også, at man ikke har haft et tættere datasamarbejde med regionerne. Er SSI som statslig myndighed for fin til at støtte sig til regionernes mere pålidelige data? Det er et svigt og en barnagtig måde at agere på, siger Jes Søgaard til Berlingske.

Han bakkes op af flere andre eksperter, heriblandt Jens Lundgren, der undrer sig over, at vi stadig får de 'forkerte tal', selvom problemet egentlig er løst.

Her henviser han til, at SSI nu har de rensede tal, men de bliver kun offentliggjort hver torsdag.

Det betyder, at når vi hver eneste dag får indlæggelsestallene fra SSI, dækker de også over personer, der eksempelvis er indlagt med et brækket ben, men som tilfældigvis også var smittet med corona.

Ikke godt nok
Ekstra Bladet har tidligere talt med den borgerlige lejr på Christiansborg, hvor man hilste nye tal velkommen. De undrer sig dog over forløbet.

- Det har simpelthen ikke været godt nok, og de har også selv beklaget det, lød det fra den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, der fortsætter:

- Så kan de (SSI, red.) komme med alle mulige undskyldninger med, at der er tidsforskydninger i registreringerne og forskelle fra region til region. Men det, vi har haft behov for at vide, var helt eksakt, hvor mange der bliver indlagt med covid som den primære årsag, siger Per Larsen, der dog ikke mener, at forløbet skal have konsekvenser i toppen af SSI.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, har også undret sig.

- Der er en grund til, at jeg har efterspurgt det længe - og det er, at jeg gerne ville have de her tal, så man kunne træffe nogle kvalificerede politiske beslutninger. Men jeg tror, at jeg her skal nøjes med at komme med en stille undren over, at det ikke er sket noget før. Vi har fra forskellige side efterlyst de her tal rigtig mange gange, har han sagt til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

SSI: Genkender ikke billedet
SSI har tidligere forklaret, at årsagen til, at de fremlægger tallene for alle coronaindlagte - og ikke kun dem med corona som hoveddiagnose - er, at alle med en positiv test kræver lidt ekstra for sundhedsvæsenet, fordi de skal i isolation.

I et skriftligt svar til Berlingske skriver SSI-direktør Henrik Ullum, at han ikke kan genkende billedet, som Jes Søgaard fremlægger. Han henviser blandt andet til, at efterregistreringerne er årsagen til det store spænd mellem SSI's tal og regionernes tal, ligesom han mener, at de på intet tidspunkt har skjult, at antallet af indlagte også indeholder smittede indlagt med andre diagnoser.

Tidligere har SSI dog erkendt, at tallene er skæve.

Torsdag vil der blive offentligjort nye tal fra SSI, hvor vi kan se, hvor stor en andel af de coronaindlagte, der er indlagt med covid-19 som bidiagnose.

Du kan læse mere om tallene her

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Bliv opdateret på corona-situationen i Danmark

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør ugens afsnit af Ekstra Bladets politiske podcast Ingen kommentarer herunder eller i din podcastapp

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.