Slette-Mette skal selv vælge sms'er: 'Det går ikke'

Hvis Mette Frederiksens mink-sms'er genskabes af politiet, skal statsministeren selv udvælge, hvilke beskeder der skal sendes til kommissionen. Liberal Alliance protesterer

Telefoner og iPads fra både Justitsministeriet og Statsministeriet vil blive overdraget til politiet for at hjælpe arbejdet med at gendanne slettede sms'er i minksag. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Telefoner og iPads fra både Justitsministeriet og Statsministeriet vil blive overdraget til politiet for at hjælpe arbejdet med at gendanne slettede sms'er i minksag. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Statsministeren og topembedsmænd skal selv udvælge sms'er til Minkkommissionen, hvis politiet får held til at genskabe de automatisk slettede beskeder.

Det viser et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketinget om en aftale mellem Justitsministeriet og Minkkommissionen indgået 8. november 2021.

'I forhold til udlevering af SMS-beskeder til Minkkommissionen er det den generelle aftale med kommissionen, at den pågældende medarbejder gennemgår sin tjenestetelefon med henblik på at identificere eventuelle SMS-beskeder, som måtte være relevante for kommissionens undersøgelse,' skriver justitsministeren til Folketinget.

'Justitsministeriet har den 8. november 2021 aftalt med Minkkommissionen, at en tilsvarende fremgangsmåde skal følges i forhold til materiale, som måtte blive genskabt af politiets teknikere,' lyder det.

'Kontrolhensyn'
Minkkommission kan dog indkalde Mette Frederiksen og andre nøglepersoner for at undersøge hele indholdet på telefonen. Men kun af 'kontrolhensyn', og det er ikke godt nok ifølge Liberal Alliance.

'Det går ikke! Politiet skal selvfølgelig indlevere det slettede bevismateriale direkte til kommissionen,' skriver LA-leder Alex Vanopslagh på Twitter.

I forbindelse med Minkkommissionens arbejde er det kommet frem, at en række nøglepersoner - heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) - har haft deres mobiltelefoner indstillet til at slette sms-beskeder efter 30 dage.

Andre, der har haft den indstilling på deres telefon, er departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape. Alle arbejder i Statsministeriet.

Mens justitsminister Nick Hækkerup (S) ikke har haft indstillingen, har det været tilfældet for hans departementschef, Johan Kristian Legarth.

Statsministeriet vil give politi telefoner og iPads i minksag

Bombarderet
I forvejen er det kommet frem i kommissionen, at Mogens Jensens departementschef, Henrik Studsgaard, blev bombarderet med sms'er fra sin kollega i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, i de afgørende mink-dage.   

Her slog Bertelsen fast i direkte vendinger, at Mogens Jensen skulle påtage sig ansvaret for mink-skandalen.

Korrespondancen stammer imidlertid fra Henrik Studsgaards telefon, da sms'er på Barbara Bertelsens telefon automatisk er blevet slettet efter 30 dage. Det samme gør sig gældende med statsminister Mette Frederiksens beskeder.

Politiets teknikere arbejder i disse dage på at genskabe Mette Frederiksens slettede sms'er.

De vilde sms'er

BB = Barbara Bertelsen
HS = Henrik Studsgaard

9. november 2020

BB, 19:57:
'Hvornår kommunikerer i (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)'

HS, 19:57:
'Lige om lidt - vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne'

BB, 19:58:
'Fint'

BB, 20:00:
'Max ydmyghed. Hører hele tiden jeres linjer fra jeres folk/SR (særlig rådgiver, red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre - herunder regeringen bredt og dermed stm (Statsministeriet, red.) - kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere.'

HS, 20:02:
'Kommunikationslinje skulle gerne være afstemt med jer - vi beklager at det i brevet ikke fremgik at der var tale om opfordring til aflivning af raske farme.....'

BB, 20:04:
'OK. Men i offentlighed vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man beklager, ikke kun brevet men hele rodet om hjemmel. Bare hiv plasteret af ;)'

BB, 20:06:
'Nok vigtigt du propper (prepper, red.) ham virkelig klart. Hidtil har vi kun hørt ham skyde på andre …. enten direkte eller slet skjult.'

BB, 21:00:
'Har I ikke erkendt, at det er begået en fejl? Lyder som endnu en omgang, der gør mere skade end gavn.'

BB, 21:03:
'Og I taler om “regeringen” - dvs. præcis det modsatte af selv at tage sit ansvar på sig.'

BB, 21:08:
'I har gemt jer i “regeringen” og ikke er kendt egen fejl i processen. Meget lidt overbevisende det her.'

BB, 23:22:
‘Vil du ringe med det samme’

HS, 23:33:
‘Har talt med Mogens og givet ham et klart budskab. ‘

BB, 23:36:
‘Det er meget, meget skidt det her. Ægte tillidsbrud.'

12. november 2020

BB, 08:12:
'I to (Henrik Studsgaard og Per Okkels, red.) skal redde den her sammen nu. I skyder på hinanden begge to. Men det er jeres begges ansvar! Og det er regeringens liv.'

Minkkommissionen er nedsat af Folketinget for at afdække forløbet fra november sidste år, hvor regeringen besluttede at slå alle mink i Danmark ned, uden at der var lovhjemmel til det.

Kommissionen blandt andet forsøge at afdække, om regeringen var opmærksomme på den manglende lovhjemmel, da beslutningen blev meldt ud, og om den rettidigt stoppede eksekveringen af beslutningen, da det stod klart.

Den automatiske sletning har hindret kommissionens arbejde, da de ikke har kunnet få adgang til sms-korrespondancer fra perioden.

Samtidig er den problematisk, da skriftligt materiale, der er relevant for beslutninger i ministerier, skal journaliseres.

I sidste uge fortalte Justitsministeriet, at de ville bede politiet om hjælp til at gendanne de slettede sms'er.

Mette Frederiksens sms-skandale kan ende på tre måder, lyder det fra Joachim B. Olsen.

Lyt til den seneste udgave af Ekstra Bladets podcast 'Ingen Kommentarer' herunder eller i din podcast-app. Det handler selvfølgelig om Minkkommissionen og de slettede sms'er.

De står tilbage og ligner idioter

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.