Slut-dato for vacciner rykkes - igen

Af den opdaterede vaccinationskalender fremgår det nu, at man først forventer at være færdig med at vaccinere alle danskere i august

Mette Frederiksen bekræftede på et doorstep torsdag formiddag, at vaccine med Astrazeneca sættes i bero

Alle danskere over 16 år forventes først færdigvaccinerede i august.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender, der er lagt ud torsdag.

Det er anden gang inden for kort tid, at sundhedsmyndighederne må skubbe den planlagte slutdato for coronavaccinationerne.

Af den opdaterede vaccinationskalender fremgår det, at alle danskere over 16 år forventes vaccineret i uge 32. Den uge slutter 15. august 2021.

5. marts meddelte Sundhedsministeriet folketingets sundhedsordførere, at man var nødt til at rykke slutdatoen til 18. juli. Den slutdato hed tidligere 27. juni.

Dato for samlet færdig-vaccination udsat

Erkender vaccinationskaos: De må vente

 

Artiklen fortsætter under artiklen ...

 

Vaccine på pause
Den opdaterede vaccinationskalender kommer samme dag, som sundhedsminister Magnus Heunicke melder på Twitter, at alle Astra Zeneca-vacciner sættes på pause.

I den nye kalender er denne vaccine pillet helt ud af kalenderen, og det er derfor et 'worst case scenarie', at man er færdig med at vaccinere 15. august, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Vaccinen er sat på pause, efter at Sundhedsstyrelsen har modtaget flere indberetninger om alvorlige blodpropper blandt vaccinerede.

Der skal nu undersøges, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, skriver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en pressemeddelelse:

'Det er derfor ikke nogen let beslutning at sætte én af vaccinerne på pause. Men netop fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan fortsætte med at bruge vaccinen fra AstraZeneca.'

Bivirkninger: Skal du kontakte din læge? Det har Ekstra Bladet spurgt praktiserende læge og formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Tue Flindt Müller, om.

Smerte, hævelse og rødme ved indstiksstedet

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Hvis du efter en vaccine har ondt, der hvor du blev stukket, er det ikke unormalt, at du kan føle lidt ubehag. Og ifølge Tue Flindt Müller, er det ikke noget, som du behøver være nervøs for.

- Der, hvor man er blevet stukket, kan man godt få en hævelse og en rødme, der kan vare ved i noget tid. Det er ganske forventeligt, siger Tue.

Hævelsen og rødmen bør gå i sig selv igen - gerne inden et par dage.

Let hovedpine

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Det er også helt normalt ifølge Tue Flindt Müller, at man kan opleve en let hovedpine efter et vaccinestik.

- Der kan være nogen, der oplever en let hovedpine i et par dage - måske sammen med andre influenzalignende symptomer, siger Tue.

- Varer det længere tid end to til tre dage, bør du kontakte læge.

Utilpashed/kvalme

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Ligesom med en let hovedpine, så er en af de forventelige bivirkninger ved en vaccine, at man kan opleve ubehag i kroppen. Hold øje med det på samme måde som andre influenzalignende symptomer.

Varer symptomerne længere end et par dage, så kontakt læge, for så kan det muligvis skyldes noget andet.

Feber

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Dette er blandt andet også et influenzalignende symptom, som er en af de kendte og forventelige bivirkninger ved en vaccine.

- Varer det længere end to til tre dage, bør du tage kontakt til din læge, siger Tue.

- Det kan jo skyldes noget andet.

Kulderystelser

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Kulderystelser hører ind under de influenzalignende symptomer, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Muskelømhed

Skal jeg kontakte læge? Ikke med det samme.

Muskelømhed hører ind under de bivirkninger, som man forventer, der opstår hos nogle personer, der er blevet vaccineret med en coronavaccine.

Der gælder det samme med at kontakte sin læge, hvis det varer ved efter et par dage.

Allergiske reaktioner

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der ved alle vaccinationer en lille risiko for sjældne, kraftfulde allergiske reaktioner - herunder anafylaktiske reaktioner.

Disse kan være livstruende, hvis ikke de behandles omgående.

Udslet over det hele

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Hvis du har udslet på hele kroppen efter en vaccine, vil vi gerne, at du reagerer, siger Tue.

Udslettet kan komme flere steder på kroppen eller over hele kroppen. Det kan vise sig som finprikket, rødt udslet eller som små øer på arme, ben og nogle gange hals.

- Hvis det kun lige er omkring, der hvor man blev stukket, så skal man ikke kontakte læge, men får du det andre steder, skal du ringe, siger Tue Flindt Müller.

Voldsom opkast

Skal jeg kontakte læge? Ja.

Har du voldsomme opkastninger og kvalme efter en vaccine, bør du kontakte læge, mener Tue Flindt Müller.

 

Kraftig hovedpine i flere timer

Skal jeg kontakte læge? Ja.

- Det er fint, hvis du har en let hovedpine, det må du gerne, men oplever du en kraftig hovedpine, så skal du kontakte din læge, siger Tue Flindt Müller.

Den kraftige hovedpine må ikke vare mere end nogle få timer.

 

 

 

I februar meddelte Mette Frederiksen, at de ikke kan give nogle garantier på, at vaccineplanen overholdes

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter