Smidt ud - Derfor er Riskær færdig

Klaus Riskær Pedersen er for alternativ til Alternativet, der har smidt den bedrageridømte serieiværksætter og finansmand ud af partiet

Klaus Riskær bliver ikke folketingsmedlem for Alternativet. Hør ham fortælle om sine politiske holdninger her.

Så gik den ikke længere. Efter blot én uge som medlem i det nye politiske parti, Alternativet, er Klaus Riskær Pedersen blevet smidt ud. Årsag: Riskær ville ikke rette ind.

Kilder i partiet begrunder over for Ekstra Bladet udsmidningen med, at Riskær har været ’særdeles samarbejdsvanskelig’. Den fallerede finansmand, der har en fortid som medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skulle angiveligt også have ’modarbejdet partiets værdisæt, debatdogmer og politik’.

Klaus Riskær får ikke mulighed for at stille op til Folketinget for Alternativet. (Arkivfoto: All Over) Dansk politik - 13. mar. 2015 - kl. 20:58 Alternativet ekskluderer Klaus Riskær

Derfor underrettede partiets storkreds i København hovedbestyrelsen, og efter drøftelse blev det besluttet at kalde Riskær til mæglingsmøde, hvilket Riskær afviste. Så blev han smidt ud.

- Vi fik en indstilling fra den storkreds, han tilhørte. De bad os tage stilling til at få Klaus ekskluderet. Da han ikke ville godtage vores mæglingsforsøg, blev han ekskluderet, siger Maj Baltzarsen, næstformand for Alternativets hovedbestyrelse til Ekstra Bladet.

Dansk politik - 9. mar. 2015 - kl. 19:26 Klaus Riskær: Der skal være fri ret til medicinsk cannabis

Er der ikke plads til flere fløje i samme parti? I behøver vel ikke alle at være enige?

- Alle er som udgangspunkt velkomne i partiet. Men vi har nogle værdier og retningslinjer, som man skal følge. Ud fra det Klaus har fortaget sig i de dage, han har været medlem, er det tydeligt, at han har forvoldt skade på vores projekt. Det her handler om, at han modarbejder partiets identitet, siger næstformanden, der understreger, at det er en speciel sag.

- Vi har jo aldrig smidt nogen ud før i det halvandet år, vi har eksisteret, siger Maj Baltzarsen.

Knas på linjen
Fra første øjeblik Riskær meldte sin kandidatur til partiet, har der været knas på linjen mellem finansmanden og partiets leder, Uffe Elbæk.

Klaus Riskær Pedersen ville gerne være spidskandidat, men det kunne ikke lade sig gøre, da partiet havde valgt deres spidskandidater, og ifølge partiets pressechef, Magnus Harald Haslebo, ’ikke tager folk ind for deres kendte ansigt’.

Se også: Alternative Klaus

Klaus Riskær Pedersen blev i 2008 idømt seks års fængsel i en sag om skyldnersvig for 210 millioner kroner, og han er erklæret personligt konkurs. Alternativet oplyste fredag, at partiet officielt er blevet opstillingsberettiget til det kommende valg til Folketinget. Partiet får listebogstavet Å, når der skal være valg til Folketinget senest 15. september – uden Riskær.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Klaus Riskær Pedersen.

Tidligere på ugen fortalte han, hvorfor han lige havde valgt Alternativet.

- Der er ikke sket en skid politisk på venstrefløjen. Derfor tiltaler Alternativet mig, fordi de vil innovere politikken, ikke bare ændre på et par kommaer i de andres partiprogrammer. Og der er ved gud i himlen nok at tage fat på i det danske, politiske landskab, sagde Riskær tirsdag til Ekstra Bladet.

Klaus Riskær har mange kritikere. Hør ham give dem svar på tiltale herunder:

153 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere