Sms-genskabelse færdig

Kryptisk svar: Politiets specialister er færdige med detektivarbejdet i sms-sagen

Hvorvidt der er kommet noget nyt ud af gemskabelsen af Mette Frederiksens sms'er er fortsat uvist. Foto: Anthon Unger
Hvorvidt der er kommet noget nyt ud af gemskabelsen af Mette Frederiksens sms'er er fortsat uvist. Foto: Anthon Unger

Teknikerne er nu færdige med deres forsøg på at genskabe de slettede sms'er fra blandt andet Mette Frederiksens telefon.

Det oplyser Justisministeriet i et noget kryptisk svar. Af svaret er det fortsat uklart, hvorvidt teknikkerne har fundet noget nyt, materiale, der kan vise sig at have relevans for undersøgelsen af mink-sagen, hvor regeringen i 2020 besluttede at aflive alle mink - selv om lovgrundlaget manglede.

Teknikerne blev sat i sving, fordi statsministeren fra sommeren 2020 og frem til for få dage siden slettede alle sms'er på sin telefon efter 30 dage. Den praksis er hun nu ophørt med, selvom hun så sent som i sidste uge stadig forsvarede sletning af sms'er af hensyn til it-sikkerhed.

Justitsministeriet oplyser i sin helhed følgende til Ekstra Bladet og andre medier om teknikernes nu afsluttede arbejde:

'Politiets teknikere er nu færdige med at forsøge at genskabe materiale fra de indleverede enheder. I det omfang det måtte være lykkedes at genskabe SMS-beskeder fra perioden april til december 2020, vil det kræve en manuel gennemgang heraf med henblik på at identificere, om der er genskabt materiale af relevans for kommissionens arbejde. Minkkommissionen, Justitsministeriet og om muligt de pågældende personers bisiddere vil nu drøfte den videre proces herfor. Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale. Justitsministeriet har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer.'

I starten af ugen bekræftede Mette Frederiksen, at hun er stoppet med at slette sms'er.

Hvorfor så kryptisk?
Ekstra Bladet har spurgt Justitsministeriet, hvorfor det ikke fremgår, OM der er genskabt materiale, som eventuelt kan blive videregivet til Minkkommissionen. Her ønsker man dog ikke at oplyse yderligere, end hvad der fremgår af pressemeddelelsen.

Udover Mette Frederiksen har tre kernemedarbejdere i Statsministeriet slettet sms'er; navnlig departmementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape.

Undervejs i slette-sagen er det kommet frem, at Statsministeriet allerede i april blev bedt om at slette sms'er på de fire centrale personers telefoner. Den automatiske sletning fortsatte dog frem til i sidste uge, hvilket har vakt kritik bredt på Christiansborg.

Herudover kunne Ekstra Bladet i begyndelsen af denne uge afsløre, at det bliver statsminister Mette Frederiksen selv, som skal udvælge hvilke sms'er, der i givet fald bliver afleveret til Minkkommissionen.

Opdateres...

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri