Socialdemokraterne kalder Holst i samråd: Nu skal sandheden på bordet

Enten taler ministeren eller rådgiveren usandt, lyder det fra politisk ordfører, Nicolai Wammen (S)

Nicolai Wammen. (Foto: Carsten Bundgaard)
Nicolai Wammen. (Foto: Carsten Bundgaard)

Socialdemokraterne indkalder nu Carl Holst (V) i samråd på baggrund af balladen om spindoktor Christian Ingemann Nielsen.

Forsvarsministeren skal overfor Folketinget gøre rede for, hvad der er rigtigt og forkert i de seneste dages historier, hvor forsvarsministeren mistænkes for at have benyttet offentlige midler til at finansiere en personlige rådgiver i sin tid som regionsrådsformand i Region Syddanmark.

– Forklaringerne stritter i alle retninger, og derfor er det vigtigt, at forsvarsministeren nu får fortalt hvad der er sandheden i denne sag. Vi har en forsvarsminister, der siger én ting og hans nærmeste rådgiver, der siger noget andet. Begge dele kan ikke være rigtigt, så nu må vi have sandheden på bordet, siger Nicolai Wammen til TV 2.

Se også: Venstre-mand: Holsts spindoktor truer mig

Balladen startede, da flere medier i går offentliggjorde en række mails og sms-beskeder, som afslørede, at Carl Holsts nuværende spindoktor, Christian Ingemann Nielsen, efter alt at dømme hjalp ham med at føre valgkamp, imens Ingemann var ansat og lønnet af Region Syddanmark.

Derfor valgte Carl Holst i går at forklare sig for åben skærm i et langt interview med TV2.

 – Jeg mener ikke, han har ført valgkamp for mig. Han har bistået mig i min egenskab af regionsrådsformand. Han har ført min kalender i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen. Han har ikke ført valgkamp i forhold til at være ude på gader og stræder, lave politiske notater og hænge plakater op i lygtepælene, lød forklaringen fra Carl Holst til TV2 News.

Hvem lyver? Carl Holst eller visitkortet? Arkivfoto: René Schütze Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 22:17 Visitkort afslører: Spindoktor var assistent for Holst

Men Jydske Vestkysten fremlagde efterfølgende dokumenter, der gik stik imod Carl Holsts forklaring. Jydske Vestkysten og lokale ugeaviser har nemlig modtaget flere dokumenter fra Carl Holst under folketingsvalgkampen, som alle er forfattet af Christian Ingemann.

Sammen med visitkort, der dokumenterer, at Ingemann var ansat som personlig assistent, selvom Holst har afvist det, tyder alt på, at Carl Holst ikke har talt sandt.

Derfor må det nu være på høje tid, at sandheden kommer frem, mener Socialdemokraterne.

– Vi vil meget gerne have, at Carl Holst selv går ud og får sagen opklaret, men han holder jo stædigt fast ved, at hans personlige rådgiver nu ikke tidligere har arbejdet som personlig assistent, selv om det står på hans visitkort,siger Nicolai Wammen til TV2

Carl Holst (foto: Bent Nielsen, Polfoto) Dansk politik - 15. sep. 2015 - kl. 21:43 Ekspert om Holst-spindoktors debatindlæg: Ulovligt

44 kommentarer
Vis kommentarer