Annonce:
Annonce:

Socialdemokratiet og SF smidt ud af medieforlig

Det er nu kun blå blok der skal bestemme rammerne for det kommende medieforlig, da de to sidste venstrefløjspartier er blevet smidt ud af forhandlingerne

Annonce:
Følg Politik

Det er nu op til regeringen og Dansk Folkeparti at danne et nyt medieforlig, da alle andre partier har forladt forhandlingsbordet.

Socialdemokratiet har som det sidste parti tirsdag valgt at droppe ud af forhandlingerne om medieforliget. Det oplyser kulturminister Mette Bock (LA) på Twitter.

Ikke gået, men smidt ud
Men Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen har efterfølgende oplyst til Ritzau, at han blev smidt ud af forhandlingerne.

Denne forklaring bliver bakket op af SFs medieordfører Jacob Mark på Twitter og i en pressemeddelelse.

- Vi er blevet smidt ud af medieforhandlingerne, fordi vi ikke ville acceptere de voldsomme besparelser, regeringen kræver på Danmarks Radio, TV 2’s regioner og Radio24Syv, siger Jacob Mark, medieordfører for SF.

Annonce:

Normalt er det sådan, at medieforlig bliver indgået af et bredt flertal i Folketinget, men det kommer ikke til at ske i denne omgang. Ifølge SF, er det ikke deres skyld, at det ikke kommer til at ske.

- Jeg er ærgerlig over, at vi ikke kunne nærme os hinanden. SF var klar til at strække sig langt for at få en mere rimelig aftale, men det var desværre umuligt at rykke regeringen og Dansk Folkeparti i deres jagt på skattelettelser og deres klapjagt efter public service-medierne, siger Jacob Mark.

Tidligere har kulturminister Mette Bock udtalt, at hun er klar til et såkaldt smalt forlig, hvis prisen for et bredt forlig ville blive for høj med for mange kompromiser.

Under tidspres
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet meldte ud tirsdag, at de ikke ville acceptere den økonomiske ramme, som ministeren havde sat op for medieforliget. Blandt andet ønsker kulturministeren at skære DR med 20%.

Mogens Jensen har udtalt til Ritzau, at det var Mette Bocks ønske at lande et forlig inden sommerferien, hvilket pressede hende på tid.

- Ministeren må skrue ned for tempoet og skingerheden, og så må vi bruge tiden på at afsøge de muligheder, der er for at skabe et bredt medieforlig, siger han.

* Radio 24/7 beskæres med en tredjedel

* 40% af TV 2 skal sælges. I dag er kanalen en statsejet public service-station

* TV 2-regionerne skal spare to procent om året de næste fem år

* Public service-puljen udvides. Beløbet vil gradvist blive hævet, så der i 2022 vil komme 220 millioner i puljen. DR vil ikke kunne søge om midler fra puljen

* DR skal skæres ned fra seks til fire kanaler

* DR skal stille produktioner til rådighed for andre medier

* Der skal sættes en ny tv-kanal i udbud. Den skal indeholde kultur, oplysning og musik.

* En ny radiokanal med klassisk musik skal i udbud

* DR og TV 2 nuværende forpligtigelse til at købe danske film ophæves

* Digitale medier skal fritages for moms

* Lukning af FM-båndet

* Større økonomisk støtte til lokalmedier

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: