Annonce:
Annonce:

Socialdemokratiet ramt af #metoo: Politiker forlader partiet

Det nordjyske regionsråd får en løsgænger, efter Thomas Hav forlader Socialdemokratiet. Årsagen er ifølge gruppeformanden 'en træls' sag, hvor politikeren har talt grimt til en kvindelig partifælle

Thomas Hav fortsætter som løsgænger i regionsrådet efter han ikke længere er velkommen i den socialdemokratiske gruppe. Foto: Dansk Regioner
Thomas Hav fortsætter som løsgænger i regionsrådet efter han ikke længere er velkommen i den socialdemokratiske gruppe. Foto: Dansk Regioner
Annonce:
Følg Politik

Thomas Hav forlader den socialdemokratiske gruppe i regionsrådet i Nordjylland under to måneder, efter han blev valgt til sin anden periode.

Det skriver Nordjyske.

Selv forklarer den 37-årige politiker, at han forlader partiet i skuffelse over de poster, som han har fået efter valget.

- Med de tilkendegivelser, som vælgerne gav mig 21. november, havde jeg håbet på at få det, man i fodboldsproget kalder en angriberrolle frem for en plads i forsvaret, siger han til Nordjyske.

Men manglen på fine poster er ifølge Socialdemokratiets gruppeformand i Region Nordjylland, Mogens Nørgaard, langt fra hele forklaringen på Thomas Havs exit.

- Der har været en sag med en kvindelig partikollega. Det har vi fået en klage over. Hun klager over det igennem vores partisekretær, forklarer han.

Mogens Nørgaard forklarer, at sagen kommer til partiets kendskab for cirka en måned siden.

Annonce:

Mislykket mægling
Derefter forsøgte man at få Thomas Hav til at trække sig fra regionsrådet, men det ville han ifølge gruppeformanden ikke.

I stedet har Thomas Hav nu forladt Socialdemokratiet og bliver siddende som løsgænger i den folkevalgte forsamling.

- Har I opbakning fra partitoppen til at skride ind over for Thomas Hav?

- Når der sker sådan noget, så nedsætter vi et mæglingsudvalg. Men i det udvalg kunne man ikke finde et forlig, forklarer Mogens Nørgaard.

Med til mæglingsmødet sad ifølge gruppeformanden repræsentanter fra partiet, den nordjyske regionsgruppe og Thomas Hav. Men parterne kunne ikke finde hinanden.

- Vi prøvede at få ham til at trække sig som regionsrådsmedlem, forklarer Mogens Nørgaard.

- Hvordan har du det med, at Socialdemokratiet tilsyneladende er blevet ramt af en #metoo-sag?

Annonce:

- Det har jeg det rigtig træls med. Og det er ikke, fordi vi er sippet eller nærtagende. Men der må være en forventning om, at når man er en offentlig person, så er der nogle krav til den måde, man kommunikerer med andre mennesker.

Menneskesyn
- Har du set Thomas Havs samtale med den pågældende kvinde?

- Ja.

- Hvad er karakteren af den samtale, siden I skrider ind med så konsekvente midler?

- Jeg vil ikke sige andet end, at det er verbalt. Altså sprogbrugen. Vi har ikke nogen indikationer på, at det er andet end sprogbrugen, som ikke underbygger det menneskesyn, vi har i Socialdemokratiet.

Mogens Nørgaard ønsker ikke at gå nærmere ind i indholdet af samtalen mellem Thomas Hav og kvinden.

Det gør Thomas Hav bestemt heller ikke, da Ekstra Bladet taler med ham over telefonen tirsdag morgen.

Ej heller ønsker han at forholde sig til det nogen dele af det begivenhedsforløb, som Mogens Nørgaard beskriver.

Læs interviewet med Thomas Hav nederst

Far er ked
Det var tirsdag morgen ikke muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets partisekretær Jan Juul Christensen.

Annonce:

Thomas Hav er søn af tidligere amtsborgmester Orla Hav (Nordjyllandsamt 1998-2006), som i dag sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.

- Jeg er ked af det. Meget ked af det, siger Orla Hav til Nordjyske som kommentar til sin søns exit fra partiet. Han ønsker ikke at kommentere omstændighederne.

Thomas Hav fik næsten 4000 stemmer ved valget i november og blev dermed den femte mest populære politiker i regionen. Kun regionsformand Ulla Astman fik flere stemmer i den socialdemokratiske gruppe.

Thomas Hav om sit exit: Udelukkende politik

- Jeg kan forstå, at et mæglingsudvalg har forsøgt at få dig til melde dig ud af partiet?

- Ved du hvad, mæglingsudvalg de kommer rigtig mange forskellige steder. Det er ikke et udvalg som er mega, mega nyt, at de kommer rundt. De kommer rigtig meget rundt her i Nordjylland. Vi er et stort parti med mange forskellige mennesker og holdninger.

- Fair nok, men er det rigtigt, at der er indløbet en klage efter din samtale med en kvinde?

- Det her er udelukkede et spørgsmål om mine poster, hvorhenne jeg skulle være fremadrettet. Når vi har mødtes i gruppen, så har det været et spørsgsmål om at forhandle, hvordan kunne vi fordele arbejdet bedst muligt. Hvis nogen har haft en anden tilgang, så står det for deres regning.

- Men har du ikke fået at vide, at der er kommet en klage fra en kvinde over jeres samtale?

- Jeg er løbende blevet orienteret om rigtig mange forskellige ting.

- Der bliver skrevet rigtig mange ting frem og tilbage. Jeg har hele tiden gået til vores møder sådan, at det er et spørgsmål om det politiske indhold.

- Du taler udenom. Mogens Nørgaard siger, at gruppen i regionsrådet gerne ville have at du trak dig fra regionsrådet. Har de ikke fået fortalt dig det tydeligt nok?

- Jeg har aldrig nogensinde haft intentioner om at trække mig fra noget på nogen måder. Men jeg er enig i, at nogen gange kan man føle sig så overset i gruppen, at man tænker, det er ikke det her, mine vælgere har bedt mig om. De har bedt mig om at få maksimal indflydelse. Det forsøger jeg så på en anden måde.

- Men der er en sag, som ifølge gruppeformanden har fået gruppen til at sige til dig, at de gerne ville have, at du trak dig fra regionsrådet.

- Det skal jeg ikke kloge mig i, hvad andres motiver har været til de møder, der blev holdt. Jeg er gået til de møder udelukkende på baggrund af den politiske indflydelse efterfølgende.

- De faktuelle ting som gruppeformanden siger, nemlig at der har været en klage, der har været mæglingsmøde og gruppen har ønsket at du forlod regionsrådet. Bestrider du dem?

- Jeg har hele tiden forholdt mig til, at det her er politiske spørgsmål om, hvordan indflydelsen hænger sammen. Hvad Mogens siger og synes, må stå for hans regning. Det gider jeg ikke kommentere på, siger Thomas Hav.

- Skal jeg forstå det sådan, at du har haft en samtale...

- Jeg taler med rigtig mange. Også med kvinder. Så taler jeg med dem. Sådan er det. Men det her er udelukkende politik. Sådan er det for mit vedkommende.

- Der står lige nu to meget forskellige udlægninger af, hvorfor du har meldt dig ud. Det må være et spørgsmål om to forskellige opfattelser af virkeligheden, eller hvordan?

- Jeg synes, du skal tænke dig meget, meget grundigt om, hvad du forsøger at udstille mig som. Det skal du tænke en lille smule over.

- Men det er jo derfor jeg ringer til dig. Men det er lidt svært, når du ikke vil forholde sig til de ting, som bliver sagt. Er det løgn, hvad gruppeformanden siger, at du er blevet bedt om at melde dig ud af regionsrådet. Eller er det rigtigt?

- Jeg har selv truffet beslutningen. Den ligger 100 procent hos mig.

- Jeg spørger om forløbet, inden du træffer den beslutning.

- Det har været overvejelser i mit hoved længe. Hvordan kunne jeg få maksimal indflydelse.

- Jeg håber, du vinkler det her med, at det udelukkende er et spørgsmål om politik. Så vil jeg blæse på, at sensationen ikke er helt så stor. Det vil klæde dig.

- Derfor forsøger jeg at spørge dig ind til, hvad der er sket faktuelt?

- Det, som der er sket faktuelt, er, at jeg har meldt mig ud af partiet for at søge maksimal indflydelse en anden vej rundt. Så må det stå for Mogens regning, hvad han synes.

- Men Mogens Nørgaard fortæller jo om nogle begivenheder, som er sket. Ikke noget, der er hans mening. Han forklarer, at der i december indløber en klage over din samtale med en partikollega. Jeg spørger dig, hvornår får du besked om, at der er kommet en klage?

- Det vil jeg ikke engang forholde mig til. Det er ikke derfor, jeg gør det, jeg gør nu. Det er overhovedet ikke i den sammenhæng. Jeg vil ikke kommentere på noget, som jeg ikke synes, har nogen betydning. Så får det det. Det ærgrer mig en smule.

- Mogens Nørgaard siger, at dine gamle gruppekolleger i Socialdemokratiet har bedt dig om at forlade regionsrådet. Har du fået den opfordring?

- Hvad der er blevet sagt på de forskellige møder, hvis nogen har haft den holdning, så er det deres holdning. Jeg har hele tiden forholdt mig til det rent politisk.

- Så du vil hverken be- eller afkræfte om du har fået en opfordring om at forlade regionsrådet?

- Jeg kan godt høre, hvor du vil hen, mem jeg bekymrer mig aldrig med personligt fnidder. På nogen måde. Vi går igennem et langt liv, hvor vi kan med nogen mennesker. Vi kan ikke med nogen andre. Jeg har hele tiden forholdt mig til, at det her er ren og skær politik. Derfor har jeg truffet den beslutning. Hvis nogen har haft en anden opfattelse, så er det deres vurdering.

- Så den klage fra kvinden, den vil du slet ikke forholde dig til overhovedet?

- Nej det vil jeg ikke. Det må stå for hans (Mogens Nørgaard. red.) regning.

- Så du fortryder ikke samtalen med kvinden?

- Ved du hvad, jeg vil ikke kommentere på det.

- Du behøver ikke spørge mig, om der har været en samtale med en kvinde. For det har der ikke været. Eller det har der været. Det er fuldstændig irrelevant. Jeg er sat i verden for at lave politik, lyder det fra Thomas Hav.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce: