Søren Gade: Holst må selv afgøre orlov

Venstres gruppeformand vil vente på politiets undersøgelse af Carl Holsts valgkamp

Søren Gade. (Foto: Jakob Jørgensen)
Søren Gade. (Foto: Jakob Jørgensen)

Jeg afventer med sindsro en eventuel politiundersøgelse mod Carl Holst, siger Venstre gruppeformand Søren Gade til Ekstra Bladet.

Politi anmeldelser mod folketingsmedlemmer og ministre bliver ifølge Venstres gruppeformand Søren Gade mere og mere almindelige.

– De er et led i det politiske spil. Jeg har selv prøvet at blive anmeldt til politiet, uden der kom en sag ud af det, så jeg har aldrig fået ophævet min immunitet, siger Søren Gade til Ekstra Bladet.

– Hvordan ser du på den politianmeldelse, som medlemmerne af Region Syddanmark nu vil indgive mod Carl Holst?

– Det er så tredje politianmeldelse mod ham på kort tid. Det er ikke første gang i historien, at en politianmeldelse bliver brugt i et politisk spil.

– Skal Carl Holst tage orlov, mens politiet undersøger hans sag?

– Det må Carl Holst selv afgøre. Han er valgt til Folketinget, og jeg har ingen holdning til, om han skal tage orlov eller ej.

Carl Holst vil stadig ikke gå på orlov, selv om han er blevet meldt til politiet (Foto: POLFOTO/Joachim Adrian) Dansk politik Holst om politisag: Jeg går ikke på orlov

Carl Holst (Foto: Jonas Olufson) Dansk politik Presset stiger: Enigt forretningsudvalg vil politianmelde Holst

Venstre holder gruppemøde på Christiansborg i morgen, men Søren Gade tror ikke, at der kommer mange deltagere, da de fleste er ude at føre kampagne forud for folkeafstemningen 3. december.

– Kommer Carl Holst til gruppemødet?

– Det ved jeg ikke, siger Søren Gade.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard oplyser til Ekstra Bladet, at hun afventer en eventuel henvendelse om ophævelse af Carl Holst immunitet. Før det sker, har hun ingen kommentarer.

Her kan du høre mere om sagen