Søren Pind i Uber-krydsild

Den omstridte køreservice Uber kører ufortrødent videre trods politianmeldelse fra staten, hvad foregår der lige?

Søren Pind skla forklare, hvorfor Uber trilller derudaf (Foto: POLFOTO)
Søren Pind skla forklare, hvorfor Uber trilller derudaf (Foto: POLFOTO)

Søren Pind skal torsdag formiddag stå skoleret over for Folketingets transportudvalg i et imødeset samråd om den kontroversielle køretjeneste Uber.

Konkret skal justitisministeren forklare, hvorfor Uber stadig opererer i Danmark selvom Trafikstyrelsen for langt over et år siden politanmeldte Uber.

Politiet er begyndt at rejse sigtelser med enkelte Uber-chauffører, fordi de i politiets øjne bryder taxiloven, men selskabet Uber er hidtil sluppet for lovens lange arm.

Og det falder især Dansk Folkepartis Kim Christiansen for brystet. Det er ham, som har indkaldt Søren Pind for at få en forklaring.

Sådan lyder de to samrådsspørgsmål:

- Hvorfor har politiet endnu ikke færdigbehandlet den politianmeldelse af Uber, som for over et år siden blev indgivet af Trafikstyrelsen?

- Hvad kan ministeren oplyse om omfanget af politiets indsats mod Uberchauffører?

29 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere