Søren Pind mister sin særlige rådgiver

Martin Ruby forlader Slotsholmen for at indtræde i en chefstilling hos it-giganten Facebook

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Facebook har kigget mod Slotsholmen, da der skulle ansættes en ny regional chef for it-gigantens public policy-team i Benelux-landene og Norden.

Her er valget faldet på uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) nuværende særlige rådgiver Martin Ruby.

Det skriver Altinget.

Han skifter derfor den 30. april sin nuværende hjemmebane ud med en plads på Facebooks kontor i København, hvorfra han får ansvaret for Facebooks public policy i de nordiske lande og Benelux-landene.

Se også: Søren Pinds shampoo-mareridt: Nu er sagen på vej i Folketinget

Se også: Så meget får Løkkes spin-hær i bonusser

En opgave som rådgiveren ser frem til at løfte.

- Jeg er meget spændt. Jeg glæder mig til at vende tilbage til tech-industrien. Det er et område, som er relevant for rigtig mange mennesker hver eneste dag, og særligt Facebook står jo tilmed midt i en væsentlig periode lige nu.

- Det er ingen hemmelighed, at hele det digitale - og herunder Facebook - kommer til at stå centralt i samfundsdebatten de kommende år, og det bliver spændende at blive en del af den diskussion, siger Martin Ruby til Altinget.

Facebook har været en del i vælten den seneste tid efter det kom frem, at virksomheden har videregivet 50 millioner brugers personlige data til den britiske konsulentvirksom Cambridge Analytica, der har benyttet dataen til at målrette annoncer, der havde til formål at få den amerikanske præsident Donald Trump valgt ved præsidentvalget i november 2016. Sagen har ført til, at Facebooks stifter Mark Zuckerberg har været i krydsforhør i den amerikanske kongres’ to kamre.

- Der bliver noget at rive i. Det kan man godt se. Men det bliver super spændende, det er nogen spændende debatter, der er på hele det digitale område, så det glæder jeg mig til at komme ind i, siger Martin Ruby og peger på, at der er mange andre emner indenfor digitalisering, der også vil skulle diskuteres i de kommende år.

- Men mere ned i detaljen vil jeg helst ikke gå endnu, før jeg starter, tilføjer han.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere