Annonce:
Annonce:

Sofie Carsten Nielsen raser over Støjberg-afstemning: Nogen har stemt for mig

Henrik Dahl kom ved et uheld til at stemme for de radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i tirsdagens afstemning om Inger Støjbergs værdighed. Hendes stemme blev registreret som en stemme imod udsmidningen af Støjberg

Sofie Carsten Nielsen var noget utilfreds med at se sin stemme placeret det helt forkerte sted. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sofie Carsten Nielsen var noget utilfreds med at se sin stemme placeret det helt forkerte sted. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

De radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, valgte noget chokerende at gå imod partilinjen og stemme imod forslaget om at erklære Inger Støjberg uværdig og dermed smide hende ud af Folketinget. Eller det gjorde hun i hvert fald på papiret.

For Sofie Carsten Nielsen var nemlig ikke til stede i salen, da der skulle afgives stemme.

Valghandlingen kom derfor noget bag på den tidligere uddannelsesminister, der luftede sine frustrationer på Twitter.

'Det er ekstremt utilfredsstillende! Nogen har logget ind med mit nummer og stemt imod. Det er helt i hampen at det kan lade sig gøre og ikke rettes med det samme. Jeg er i gang med at tage det op med Folketingets administration,' svarer hun en vaks borger, der har opdaget den noget chokerende stemme fra Sofie Carsten Nielsen.

Inger Støjberg blev tirsdag stemt ud af Folketinget

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Det var mig
Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl forklarer på Twitter, at det var ham, der ved et uheld stemte på vegne af Sofie Carsten Nielsen.

Hele miseren skulle skyldes en længere række af tekniske udfordringer.

'Da jeg kom til min pult i folketingssalen, var min konsol logget af. Da jeg loggede ind, tastede jeg forkert, og blev til Sofie Carsten Nielsen. Men konsollen blev låst, så afstemningen gik i gang.'

Fejlen fik Henrik Dahl til at råbe Folketingets formand op, men det blev ikke hørt, og efter afstemningen lukkede, blev der altså foretaget en fejlregistrering. Med de uheldige omstændigheder formåede Henrik Dahl altså at stemme på det forkerte udfald og som den forkerte person.

Det blev dog rettet umiddelbart efter afstemningen lukkede.

'Jeg rettede både navn og ønske om at stemme grønt 15 sekunder efter afstemningen lukkede.'

Annonce:

'Rettelsen er for længst registreret. Jeg beklager forvirringen over for alle. Den skyldes et meget uheldigt sammentræf af omstændigheder. Der er talrige vidner på denne fremstilling,' afslutter Henrik Dahl på Twitter.

116 folketingsmedlemmer deltog i afstemningen. 98 stemte for, at Inger Støjberg var uværdig, mens 18 stemte imod.

Foruden den radikale leders forkert registrerede stemme fik Inger Støjberg også støtte fra løsgængeren Naser Khader, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

Folketingets pressetjeneste oplyser til Ritzau, at Sofie Carsten Nielsens stemme kke vil blive rettet, 'som det ser ud nu'.

En note er blevet tilføjet på Folketingets hjemmeside, hvor det fremgår, at 'der er ved en fejl registreret en stemme i Sofie Carsten Nielsens navn. Stemmen er afgivet af Henrik Dahl, der ved en fejl stemte imod forslaget'.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra både Sofie Carsten Nielsen og Henrik Dahl, men det har ikke været muligt i skrivende stund.

Opdateres ...

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: