Ved du noget om sagen? Tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.
En viceborgmester fra Socialdemokratiet i en spritny Ferrari til over fem millioner kroner.
Det scenarie fik flere Lyngby-borgere til at klø sig i hovedbunden, da de i december for to år siden pludselig kunne se socialdemokraten Simon Pihl Sørensen suse rundt i Lyngbys villakvarterer i en 670 heste stærk Ferrari Lusso.
Flere øjenvidner, hvis historie du kan læse her, har set viceborgmesteren køre rundt i den mørke superbil hen over en periode på to uger.
Vidner til Ferrari-politiker: - Pludselig hørte vi en brummen
Men den milliondyre Ferrari er slet ikke Simon Pihl Sørensens (S). Ifølge ejerdokumenter, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, er bilen ejet af mangemillionæren Johnny Laursen, der er en kendt Ferrari-importør og står bag bilfirmaet Formula Automobile.
Ferrari-politiker: Snak med min kone
Solgte Ferrari-grund
Samme firma havde blot tre måneder tidligere fået udstedt det endelige skøde til en 7200 kvadratmeter stor grund, som Johnny Laursen købte af Lyngby Taarbæk Kommune. Grunden skulle bruges til en kæmpe Ferrari- og Maserati-forhandler.
På Lyngby Rådhus sad Simon Pihl Sørensen, der er formand for kommunalbestyrelsens byplanudvalg. S-politikeren var dybt involveret i kommunens halvandet år lange proces med salget af grunden til mangemillionæren.
Så potent er S-viceborgmesters Ferrari-drøm
Få måneder efter afslutningen på salget blev han pludselig spottet af flere borgere i Johnny Laursens millionbil i en periode på omkring to uger.
Simon Pihl Sørensen selv siger i dag til Ekstra Bladet, at han kun har kørt Ferrari i to dage.
Men ifølge Motorregisteret bliver Ferrarien indregistreret som leasingbil 5. december 2017, hvor Formula Automobile udsteder en leasingaftale for den 5,2 mio. kroner dyre og nyimporterede Lusso. Leasing-kontrakten er udstedt til Formula selv.
Den varer præcist en måned.
4. januar 2018 ophører leasingaftalen, og Ferrarien afmeldes fra motorregistret.
Umulig at leje
Det er i netop denne periode, at flere borgere i Lyngby har hørt og set den eksklusive bil i Simon Pihls Sørensens nabolag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Men det kan slet ikke lade sig gøre at lease eller leje en Ferrari for så kort en periode, som Simon Pihl Sørensen har brugt den. Hvis man altså er almindelig borger.
Ekstra Bladet har ved to lejligheder udgivet sig for at være potentiel leasingkunde og rettet forespørgsel til Formula Automobile om, hvorvidt en korttidsleje eller -leasing på en Ferrari kan komme i stand. Svaret har i begge tilfælde været et rungende 'nej'.
Samme afvisning får Ekstra Bladet, da vi retter en formel forespørgsel til leasingdirektøren i Formula Automobile, Mikkel Westergaard:
- Vi laver slet ikke udlejning i kortere perioder eller leasing af biler, hvor du har bilen i meget kort tid. Vi opererer med en type leasing – finansiel leasing – hvor det er din bil, forstået på den måde at du forpligter dig til at købe bilen efter perioden, skriver leasingdirektøren i en mail.
- Er der andre muligheder for at leje eller lease en bil hos jer for en weekend, en uge eller en anden kort periode?
- Nej.
Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller pr. sms til 1224.
Vidner til Ferrari-politiker: - Pludselig hørte vi en brummen
Så potent er S-viceborgmesters Ferrari-drøm
Professor: Groft eksempel på bestikkelse
Ekstra Bladet har fremlagt Ferrari-sagen for Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. Han tøver ikke med at kalde sagen for bestikkelse:
- Sådan som det er blevet fremlagt med de her oplysninger, så mener jeg klart, at det her er bestikkelse. Det opfylder alle straffelovens betingelser for bestikkelse, siger han.
Sten Bønsing sammenligner den her sag med retssagen mod to tidligere politifolk, der sidste år blev idømt 40 dages betinget fængsel for at have modtaget bestikkelse i form en af safari-tur betalt af rigmanden Karsten Ree.
Her fik politibetjentene ophold på Karsten Rees farme i Kenya og Zanzibar til en værdi af 26.661 kroner.
Sagen om Ferrarien er ikke noget, man bør tage let på, mener Sten Bønsing:
- Det er bestemt ikke en bagatel-sag, vi taler om. Vi taler nok om en af de grovere sager, siger han.
Ifølge forvaltningsretsprofessoren gør det ingen forskel, hvis konen har stået for at skaffe adgang til Ferrarien. Så længe almindelige borgere ikke har samme muligheder, så er det bestikkelse, siger han.
- Hvis andre ikke har samme mulighed for at leje bilen, vil det være bestikkelse at køre rundt i den Ferrari, når han har den post i det offentlige, siger Sten Bønsing.
Ferrari-borgmester: Snak med min kone
Ekstra Bladet vil naturligvis gerne have svar på, hvorfor viceborgmester Simon Pihl Sørensen har kørt rundt i rigmand Johnny Laursens Ferrari.
Men da vi ringede til S-politikeren, var han ikke meget for at fortælle om sit brug af luksusøsen.
- Nej nej nej, jeg har kun kørt i en Ferrari én gang. Og den har jeg betalt for - eller rettere sagt min kone har givet mig den i fødselsdagsgave, og den har jeg betalt for.
- Hvad gav I for det?
- Det vil jeg slet ikke udtale mig om til dig, siger Simon Pihl Sørensen blandt andet til Ekstra Bladet.
Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Johhny Laursen.
Se hele interviewet med S-politikeren her:
Ferrari-politiker: Snak med min kone