Sort hul forude: Chokbølger rammer dansk økonomi

En mikroskopisk virus med enorme konsekvenser kommer til at koste Danmark dyrt. Arbejdsløse, virksomheder og staten vil - ifølge økonomer - lide længere end regeringens hjælpepakker

Coronavirussen vil få stor betydning for økonomien. Ledigheden stiger, forbruget falder, og økonomier skal stimuleres. Forstå effekterne her. Foto: Marie Ravn, Ritzau Scanpix. Grafik: Mikkel Lund. Animation: Emma Svendsen

Der går chokbølger gennem dansk økonomi, efter at statsminister Mette Frederiksen har trykket på pauseknappen.

Virksomheder mister kunder og leverandører. Folk mister job og optimisme. Aktier mister værdi og stabilitet. Og staten mister milliarder af kroner.

Danmark kan godt forberede os på en syngende coronalussing i kroner og øre, vurderer finansminister Nicolai Wammen (S).

’Vi kan ikke undgå, at økonomien kommer til at dykke ganske meget’, lyder det fra finansministeren i et skriftligt citat.

- Langt størstedelen af økonomien er nærmest gået i stå. Det betyder, vi står over for et sort hul.

- Vi får et drastisk fald i bruttonationalproduktet. Vi får et stort hul på statsbudgettet. Og vi får stigende arbejdsløshed.

- Selv hvis vi får styr på det herhjemme, vil det ikke hjælpe så meget, hvis resten af verden stadigvæk brænder, påpeger Poul Fritz Kjær, der er professor på CBS, til P1.

Susan Kielstrup har styr på økonomien, fordi hun handlede i rette tid. Foto: Aleksander Klug Tips og guides Få mest muligt ud af det: Her er pensions-tricket, du bør kende

Danmark bliver fattigere
I Nordens største bank, Nordea, forventer de, at Danmark bliver fattigere på grund af coronavirussen.

Helt konkret spår banken en økonomisk tilbagegang i 2020 på op mod tre procent af den samlede produktion, kaldet BNP.

- Det er en meget alvorlig situation for dansk økonomi, som er opstået på kort tid, siger cheføkonom Helge Pedersen.

For bare et par måneder siden gik Nordeas vurdering i den stik modsatte retning. Glade dage og en forventet økonomisk vækst på 1,5 procent i år.

Sagt på almindeligt dansk. Festen i 2020 er slut, før den for alvor begyndte.

Samme dystre toner lyder fra de økonomiske vismænd i en ny rapport tirsdag. Stigning i ledigheden ’vil med stor sikkerhed blive markant’.

Og jobbene kommer ikke nødvendigvis tilbage, når antallet af coronasmittede falder, og danskerne igen rejser sig fra sofaen.

Vismændene peger på erfaringer fra influenzaepidemien i 1918 – den spanske syge. Her tog det syv måneder, før den amerikanske økonomi var oppe igen.

En hyper-wall med skærme findes både i NOST´en og i Rigspolitiets SIOC-center, som arbejder tæt sammen med Den Nationale Operative Stab. Foto: Mogens Flindt Krimi Kom med bag kulissen: Her styrer de os gennem coronakrisen

Hjælpepakker løber ud
Den danske stat har taget lån for 50 milliarder kroner til ’en meget lav rente’, som bruges på hjælpepakker til virksomheder for i alt knap 300 milliarder kroner.

Hjælpepakkerne udløber dog allerede 9. juni efter tre måneder. Finansministeren er derfor klar til at se på at øge statens corona-regning for at hjælpe virksomheder ’ud på den anden side’.

’Vi vil gøre mere, hvis det bliver nødvendigt’, skriver Nicolai Wammen.

’Alternativet til ikke at have reageret så resolut ville være mere dystre udsigter for dansk økonomi, og det ville have kostet mere i sidste ende’, lyder det fra finansministeren.

Dansk Industri regner med et samlet tab for dansk økonomi på 155 mia. kr.

Samtidig har de spurgt deres medlemmer, store og små virksomheder, hvornår de regner med at sælge normalt igen.

Kun hver tiende virksomhed regner med at have normal omsætning med det samme, Mette Frederiksen trykker på samfundets playknap.

- Alle de andre siger, at det tager tid. Nogle siger et kvartal, andre siger længere og nogen kommer nok aldrig tilbage, siger cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen.

Arbejdsløsheds-bombe

Siden Mette Frederiksen i forrige uge lukkede Danmark er ledigheden i Danmark ganske enkelt eksploderet.

Allerede i første uge af krisen, da statsministeren onsdag aften hjemsendte godt to millioner offentligt ansatte studerende og skoleelever, satte ledighedsbølger ind.

Det viser tal fra databasen Jobindsats under Beskæftigelsesministeriet.

10.990 personer meldte sig uden job mod normalt knap 6.500 i en almindelig uge 11.

I sidste uge blev der for alvor sat tryk på den kedelige udvikling. 

Næsten 23.000 nye danskere stillede sig op i ledighedskøen på jobcentrene. Det gør almindeligvis blot 6.600 personer i uge 12.

Ser man på hele corona-krisen, som i statistikken regner fra den 9. marts, så kan antallet af nye ledige fylde nationalarenaen Parken. 

39.772 personer har meldt sig ledige uder corona-krisen. Ind til videre.

Færre stillinger
Samlet set betyder eksplosionen, at 158.920 er meldt ledige og skal have enten kontanthjælp eller dagpenge.

Det gør kun problemerne værre, at der nu blive opslået færre stillinger end normalt. 

I sidste uge blev der opslået godt 3.000 nye stillinger. Det er 1.000 færre end det sædvanlige billede set over de seneste fire år. Altså er hvert fjerde nye job væk fra jobcentrenes skærme, hvilket gør det vanskeligere for de ledige at finde noget nyt at rive i.

Hummelgaard: Ikke naiv

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder krisen på jobmarkedet ’voldsom’, ’alvorlig’ og ’trist’.

Ikke desto mindre har regeringens nuværende initiativer til at afbøde krisen for de ledige og økonomisk nødlidende et forløbigt udløb om tre måneder.

- Er Det ikke naivt at tro, at det her er overstået om tre måneder?

- Der er ingenting naivt, i de ting vi gør. Alle de ting er for at skærme vores økonomi, lønmodtagere og små handelsdrivende fra de værste scenarier, som sundhedskrisen kan påføre. 

- Det er et ekstraordinært og mig bekendt første gang i danmarkshistorien, at vi nu betaler virksomheder for at holde fast i ansættelser, selvom der egentlig ikke er arbejde til dem, siger han.

- Du sidder selv og ser på de blodige ledighedstal for marts. Igen: Er det ikke naivt at tro, man kan undgå en krise uanset, hvad I måtte gøre?

- Jeg tror ikke, vi bilder os selv ind, at vi nødvendigvis kan undgå det. Men der er forskellige grader af kriser. 

- Alt det vi gør nu, adskiller sig fra det man gjorde for 11-12 år siden, da vi havde finanskrisen. Dengang handlede alt om at redde bankerne, mens man overlod lønmodtagerne og manden på gaden til sig selv. Nu handler alt om at redde almindeligt forretningsliv og lønmodtagerne.

- Det lyder som om, at du vil gå meget langt for at beholde ja-hatten på og ikke tale krisen op?

- Nej, egentlig ikke. Ingen af os forsøger at negligere alvoren i det her. Det ville være det samme som at sige, at der ikke nogen problemer. Og det er der. 

- Men der forskellige faser. Når sundhedskrisen er drevet over, så har vi et bedre overblik over, hvordan det har sat sig i økonomien, lyder det fra Peter Hummelgaard.

899 kommentarer
Vis kommentarer