Sparemøde på spahotel: - Vi har brug for tid sammen

Handikappede, udsatte og sindslidende har i 2020 fået den helt store sparekniv i Københavns Kommune. Alligevel holder politikerne stadig sparemøde på spahotel

Medlemmer af socialudvalget skyndte sig ind på spahotellet, da vi begyndte at stille spørgsmål. Se konfrontationen her. Foto/redigering: Anthon Unger/Mikkel Cramon

Det var en bedrøvet socialborgmester, der i november stemte for besparelser på socialområdet for 23,3 millioner.

Mia Nyegaard brugte formuleringen møgtræls og forklarede i tv, at det gjorde direkte ondt at træffe den beslutning.

Det gjorde tilsyneladende ikke så ondt, at Socialudvalget har droppet deres sparemøder på det nordsjællandske spahotel Comwell Borupgaard i Snekkersten.

Det er på trods af, at det på Københavns Kommunes hjemmeside fremgår, at 'alle møder afholdes som udgangspunkt i udvalgets mødeværelse på Rådhuset'.

Vi taler på tværs
Fredag formiddag tjekkede politikerne og embedsmændene ind på spahotellet for blandt andet at tale om spareplaner, som de plejer at gøre.

Ekstra Bladet tog imod gæsterne fra Socialudvalget ved deres ankomst.

Her forklarede socialborgmester Mia Nyegaard, at udvalget tjekker ind på spahotellet, fordi de skal bruge mange timer på at få budgetterne til at gå op.

- Vi har brug for noget tid sammen som socialudvalg for at tale hele budgettet igennem.

- Vi har normalt ikke ret meget tid, så det der med lige at få 24 timer sammen, det er rigtig vigtigt, siger Mia Nyegaard.

- Hvorfor mødes I ikke bare på jeres arbejdsplads?

- Det er simpelthen det her med at få talt ordentligt sammen og talt på tværs af partierne, siger borgmesteren.

I har en pointe
Annika Smith (SF) medgiver, at det kunne være en idé at holde sparemøderne på rådhuset og så gå hjem og sove og tage et nyt møde dagen efter.

- Jo, det er måske en god pointe. Jeg skal lige tale med mine kolleger om, hvorfor vi egentlig har booket os ind her, siger hun.

Sådan ser der ud på Nimb, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen nød julemiddagen . Foto: PR Dansk politik - 11. feb. 2020 - kl. 09:22 Julegaver sparet væk: 'Fejrede' det med luksus-julefrokost

Ifølge udvalgsmedlem Jes Vissing Tiedemann (R) er det kutyme for udvalgene at booke sig ind på spahotellet.

- Det er, fordi vi mødes over to dage, det gør alle udvalgene i forbindelse med deres budgetseminarer, siger han.

Se konfrontation med resterende udvalgsmedlemmer i videoen ovenfor ...

Fast hotel-rutine
Det stemmer overens med Ekstra Bladets oplysninger.

To gange årligt holder kommunens forvaltninger budgetseminar, og Københavns Kommune har for vane at afholde seminaret på spahotellet.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i omkostningerne i forbindelse med Socialudvalgets budgetseminarer i 2018 og 2019.

Se alle bilagene fra de sidste års møder

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 

Her fremgår det, at politikere og embedsmænd to gange har nydt de naturskønne omgivelser på herregårdshotellet i det idylliske i Nordsjælland.

I februar 2018 brugte Socialudvalgets 18 deltagere 50.793 kroner på deres møde med overnatning, mens det i februar 2019 kostede borgerne 50.724 kroner, at de 17 deltagere i budgetseminaret tog på spahotel.

Det svarer til 2900 kroner pr. person pr. møde.

Her bliver der sparet

Tilpasninger på rusmiddelområdet: 2,3 millioner kroner
Det vil betyde færre medarbejdere på de forskellige tilbud, kvalitetsforringelser og kortere åbningstider.

Færre midler til køb af tilbud til borgere med sindslidelse: 6 millioner kroner
Det vil betyde, at flere borgere ikke vil modtage et tilbud om en døgnplads, som de er blevet visiteret til at have krav på, og det vil betyde, at det vil tage længere tid at afvikle ventelisten.

Besparelse på staben i Borgercenter Voksne på området for sindslidende: 1 millioner kroner

Reduktion i administrationsgebyr til borgerstyret personlig assistance: 2,8 millioner kroner

Reduktion af § 18-puljen til frivilligt socialt arbejde: 3 millioner kroner
I 2020 vil der være afsat færre midler til frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune. Det forventes, at der fortsat vil være det samme antal ansøgninger til §18-puljen som hidtil, selvom puljen reduceres. 

Besparelse på den centrale administration: 6 millioner kroner
Det kan være færre jurister og økonomer til at lave analyser, besvare politikerspørgsmål og behandle klager fra borgere. 

Tværgående rammereduktion: 2,3 millioner kroner
Besparelser på hele socialområdet - eksempelvis lønkroner. 

Kilde: Københavns Kommune

Af Københavns Kommunes egne rejseregler fremgår det, at kommunen som udgangspunkt skal holde sig under Moderniseringsstyrelsens satsregulering for tjenesterejser.

Den tilsiger, at en overnatning ikke må koste mere end 1000 kroner.

Sådan ser der ud på Nimb. Foto: PR Dansk politik - 3. feb. 2020 - kl. 07:08 Sparemøde på gourmet-restaurant: 590 skridt koster borgerne 28.105

Ifølge Thomas Søie Hansen, der er pressechef i Socialforvaltningen, holder Socialudvalget sig under den grænse, da fredagens overnatning på spahotellet i Nordsjælland koster 861 kroner pr. snude.

1041 kommentarer
Vis kommentarer