'Spejlblank' udløste 'pikspiller'-gate: Sådan reagerer ophavskvinden

Partiformand for Nye Borgerlige Pernille Vermund kaldte Zenia Stampe for 'spejlblank', men hun ville aldrig bruge ordet pikspiller

Pernille Vermund udløste ordkrigen med Zenia Stampe, da hun kaldte den radikale politiker for spejlblank.

Ekstra Bladet skrev om sagen, og det førte til, at Zenias mand i et mediestunt kaldte chefredaktør Poul Madsen for en pikspiller.

Så langt ville ophavskvinden til hele misæren dog ikke gå, siger Pernille Vermund, partiformand i Nye Borgerlige, der lige nu forsøger at samle underskrifter nok til at stille op til Folketinget.

- Jeg ville aldrig kalde nogen for pikspiller. Min kommentar om, at hun er spejlblank er fordi, hun slet ikke forholder sig til fakta, siger Pernille Vermund til Ekstra Bladet.

- Jeg ved ikke, hvad man skal kalde en voksen mand, der kalder en redaktør for pikspiller. Jeg trækker på smilebåndet.

Se også: Zenia Stampes mand: Poul Madsen er en 'klam pikspiller'

Zenia Stampes ægtemand er sur over, at Ekstra Bladet skriver ordet 'spejlblank' ved siden af et billede af Zenia Stampe. Det er kun for at få klik og annoncekroner, argumenterer han.

Samtidig retter Martin Lyngbo, som ægtemanden hedder, skytset mod Pernille Vermund. Partiformanden forsøger blot at skaffe opmærksomhed om partiet, så man kan få underskrifter nok til at stille op.

- Kommentaren i den første artikel er i en lang tråd, som Ekstra Bladet fangede, og den blev ikke skrevet for at få underskrifter, siger Pernille Vermund.

- Jeg er glad for opmærksomheden, men jeg havde aldrig troet, at en enkelt kommentar ville få så stor opmærksomhed.

Se også: Partiformand i bitter Facebook-krig: Nu siger hun undskyld

Martin Lyngbo fortæller, at familien ofte får trusler og andre hadske kommentarer, men Pernille Vermund mener ikke, at hendes spejlblank-kommentar opildner til mere had.

- Det er mærkeligt at tage afstand fra, hvad andre mennesker gør. Jeg holder heller ikke Zenia og andre til ansvar for de beskeder, som jeg får, siger Pernille Vermund.

Zenia Stampe skriver til Ekstra Bladet, at hun under alle omstændigheder holder sig helt uden af debatten.

Se også: Svinede Özlem med racistisk udfald: Færdig som næstformand i nyt parti

111 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere