Når statsminister Helle Thorning-Schmidt onsdag eftermiddag kommer på besøg på Thisted Bryghus, skal hun bede om at få lov til at smage en Ren Prehn.
Den øl er foreløbig blevet kåret som valgets bedste politiske øl.
Det skete, da stand-up komikeren Sebastian Dorset på Christiansborg prøvesmagte fem forskellige valg øl.
- Jeg har været stand-up komikker i over 20 år. I alle de år har jeg stået over for folk, der har drukket øl, så det er en underlig fornemmelse for mig, at jeg nu skal smage mig igennem fem øl for at kåre den bedste - men det gør jeg naturligvis gerne, sagde Sebastian Dorset.
Hader classic
Han startede med at erklærede, at han ikke bryder sig om classic øl.
Da sank humøret hos det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, for hans øl er netop en classic, der er brygget på Thisted Bryghus.
Men humøret steg adskillige grader hos ham, da Sebastian Dorset havde vurderet hver øls styrke, fylde, skum indhold, design og navn.
Stolt Helle
Det endte med, at Ren Prehn vandt over klimaminister Rasmus Helveg Petersens 'Grøn Radikal'.
Så det må være en stolt Helle Thorning-Schmidt, der møder op på Thisted Bryghus i morgen for at smage på sin partifælles øl, der naturligvis har en rød kapsel.