Statsministeren: For mange med ikke-vestlig baggrund er smittet

Diskussionen om smittespredning i indvandrergrupper er vigtig, siger statsministeren

Video: Ritzau

Statsminister Mette Frederiksen problematiserer nu det uforholdsmæssige høje smittetal blandt visse samfundsgrupper med indvandrerbaggrund.

- Der er for mange mennesker med ikke-vestlig baggrund, som er smittet, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i statsministeret

Mette Frederiksen. Foto: Liselotte Sabroe Dansk politik - 15. aug. 2020 - kl. 11:02 Mette F: Alle skal bruge mundbind i offentlig transport

- Der har været diskussioner om, om man overhovedet kan tage den her diskussion. Der er mit klare svar: Ja. Vi skal selvfølgelig tale om det her på en ordentlig måde i Danmark. Men tallene skal frem.

På det seneste har både det somaliske miljø i Aarhus samt østeuropæiske arbejdere fra et slagteri i Ringsted været ramt af smitteudbrud.

- Tallene skal frem, fordi det er den eneste måde, hvorpå myndighederne kan bekæmpe coronaen, siger hun.

Under fase 4-forhandlingerne har blandt andet Dansk Folkeparti krævet brug af fodlænker i ghettoer, hvis man forbryder sig mod krav om hjemmeisolation. Det krav er dog ikke blevet en del af aftalen.

I stedet vil der fremover blive udført flere stikprøvekontroller i områder, hvor det formodes, at folk ikke vil overholde eller ikke overholder karantæner.

Justitsminister Nick Hækkerup siger, at man vil gå til smittepredningen på en anden måde end fodlænker - ved at holde øje med smitten i f.eks. etniske grupper samt ved stikprøvekontrol.

13 kommentarer
Vis kommentarer