Statsministeren styrer ud i hegnet

 

Det er en udbredt sport blandt politiske analytikere at fremhæve statsminister Lars Løkke Rasmussen som Christiansborgs store politiske håndværker.

Der tales ofte om Løkkes ferme forhandlingsevne.

Jeg har aldrig været enig.

Hvis Lars Løkke virkelig var en politisk fætter af en sådan karat, ville han vel ikke havne så ofte ude i det politiske hegn. Man må med rimelighed antage, at de besungne evner, i fald de var så fremtrædende, netop ville hindre Venstres formand i overhovedet at køre ud i rabatten.

Men lige nu er det nok engang der, hvorfra Danmarks statsminister forsøger at bringe den borgerlige vogn og sig selv ret.

En pludselig strid om en ellers to måneder gammel aftale om en landbrugspakke bragte som bekendt tirsdag aften Lars Løkke Rasmussen til på Twitter – hans foretrukne meddelelsesform - at true med at udskrive valg. Det vidner vel ikke ligefrem om forudseenhed?

Løkke fandt det nødvendigt for at redde miljø- og fødevareminister Eva Kjer. De Konservative vil have ministeren fjernet, fordi De Konservative har glemt at læse et notat til den nye landbrugslov. Dertil griber De Konservative bogstaveligt efter strå – i form af en grøn profilering - i et forsøg på at finde op fra grøften oven på 20-30 års udsigtsløs vandring dernede.

Hvad kan vi så lære af det?

Personligt er jeg eksempelvis blevet mindet om, at jeg som størstedelen af resten af Danmark havde glemt, at De Konservative eksisterede. Jeg havde gået og tænkt, at den største borgerlige krise i Danmark var udtrykt i netop Løkke og Venstre. Hvormed erindringen var svundet om, at der hele tiden har været et eksemplar med en endnu større politisk krise i det blå habitat. Et politisk dyr som kun lemmingen kan matche.

Lemminger begår faktisk ikke, som overleveringen siger, selvmord. Der sker noget andet, har jeg netop læst på Videnskab.dk:

’Det er lemmingens biologisk betingede vandringsmønster, der tvinger den ud i situationer, hvor den har stor risiko for at dø. Hvis et stort antal lemminger eksempelvis skal krydse en flod, så slipper kræfterne i de små, korte lemmingeben ofte op undervejs, hvilket fører til våd massedød’.

Ovenstående beskriver ret præcist, hvad der er sket med De Konservative siden partiet var Folketingets største tilbage i 80’erne med 42 mandater.

I denne uge har seks overlevende efterkommere så tilsyneladende i et ’biologisk betinget vandringsmønster’ besluttet sig for at se, om ikke de i virkeligheden er bedre til at svæve end svømme. Følgelig har de i tyk tåge kastet sig ud fra en klippe.

Det er vanskeligt at afgøre, hvem af De Konservative eller Venstre, det bliver værst for, hvis der udskrives valg. Men hovedpointen synes at være, at skal man blive i metaforen om Lars Løkke Rasmussen som en angivelig stor politisk håndværker, synes han lige nu at ligne med en murer, hvis selvbyggeri aldrig når længere end rejsegildet. Han må følgelig stille sig tilfreds med at tale varmt om fundamentet, godt om pølserne og drømmende om en egentlig indvielse.

Efter et valg vil der næppe blive lagt varme i gulvet på det borgerlige hus.

Man mindes i disse dage, hvordan borgerlige under den forrige regering gjorde store anråb om Thorning og kompagni som amatører. Om hvordan denne løftebrydende regering rendte til dronningen hele tiden for at udskifte ministre. Og om at Lars Løkke var ’den moralske statsminister’. I dag sidder man i flere borgerlige kredse formentlig med en fornemmelse af, at SR-regeringen i virkeligheden var den mest troværdigt borgerlige af slagsen siden Schlüter.

Der tales tillige ofte om Løkkes strategiske snilde.

Men hvor forudseende er det i en faretruende udskridning, der skal hindre miljø- og fødevareministeren i at falde ud af den borgerlige vogn, at statsministeren opfinder en tillægspakke til en pakke, man allerede var enige om? 

Og tilsyneladende gør det forgæves. På onsdag er det angiveligt slut for Eva Kjer som minister. Rød blok stiller et mistillidsvotum. De Konservative bakker det op – ’biologisk betinget’, så at sige.

Lars Løkke Rasmussen er igen trådt i karakter som kaospilot. Det nye synes at være, at mens statsministeren tidligere formåede at begrænse hasarderet og risikabel vognføring til sin private tilværelse, er netop denne dramatiske måde at navigere på blevet en decideret politisk strategi.

Det er næsten som om, statsministeren styrer efter at havne i det politiske hegn. Som om han ikke kan finde sig selv og vejen igen, før han er havnet i det. Og det mest interessante, man i dag overordnet kan sige om Venstre versus De Konservative er vel, at sidstnævntes ’biologisk betingede vandringsmønster’ muligvis ikke er egenartet.

Der er ingen garanti for, at ’våd massedød’ over det næste årti ikke også kan blive Venstres skæbne.

184 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere