Stemmesluger tilbage: Pølsesnak i fødebyen

Morten Messerschmidt var for første gang i syv måneder tilbage på den politiske scene

Efter syv måneder i sygesengen, rejste morten Messerschmidt sig i går og gav sin første politiske tale til vælgerne. Flankeret af kæresten Dot ankom Messerschmidt til Dansk Folkeparti i Frederikssunds Grundlovs-arrangement, hvor der blev budt på gratis pølser, fadbamser og countrymusik.

Valget af Frederikssund som scene for det politiske comeback var næppe tilfældigt for Messerschmidt og hans nye spindoktor Erik Bjørn Møller, der også var mødt frem for at håndtere pressen. 36-årige Messerschmidt er født og opvokset i byen. Hans mor sidder i byrådet og er også formand for lokalforeningen, der stod for arrangementet.

Morten Messerschmidt med sin mor Inger.(FOTO: Mogens Flindt)
Morten Messerschmidt med sin mor Inger.(FOTO: Mogens Flindt)
 

Og lige så ufarligt, som det var for Messerschmidt, lige så tandløst blev det for dem af de fremmødte, der havde regnet med, at DF-stemmeslugeren ville komme med en detaljeret forklaring i sagen om misbrug af EU-midler i EU-fondene Meld og Feld, der har holdt ham ude i så lang tid. 

Klædt i lyseblå habit og hvid skjorte fik Messerschmdit et rimelig pænt bifald fra de omkring 100 tilhører, da han gik på talerstolen, men selv om talen hurtigt faldt på skandalerne i EU, så blev man ikke meget klogere.

Messerschmidt ankommer med kæresten DOT. (FOTO: Mogens Flindt)
Messerschmidt ankommer med kæresten DOT. (FOTO: Mogens Flindt)

Ekstra Bladet fangede efter talen Morten Messerschmidt.

Hvordan er det at være tilbage efter 7 måneder og møde vælgerne?

- Det er både med ydmyghed og ærefrygt. Jeg har da gået og tænkt på om, jeg stadig havde det i mig. Det har været et stort chok for mig at få et sådan blackout og være uarbejdsdygtig, og jeg har haft mange overvejelser om, jeg skulle fortsætte i politik. 

Hvad har du egentlig lavet i de 7 måneder:

- De første mange måneder var jeg ikke i stand til andet end at ligge i min seng. Så har jeg fået læst nogle bøger, og så tog Dot og jeg på et tidspunkt til Lapland for at komme væk, hvor jeg kunne gå rundt i naturen uden, at nogen kendte mig. Så der var vi oppe i 25 graders kulde og kigge på isbjerge og tænke over livet.

Du siger du erkender noget sjuskeri og nogle. Hvad er det for nogle fejl, du har begået?

- Der har jo været afdækket en del ting, hvor vi ikke har brugt logoer og opdateret dagsordner, og det er, hvad jeg vil betegne som sjusk og sløseri og en forsømmelse, og det tager jeg også ansvaret for. Men alle de spekulationer om, at jeg bevidst har forsøgt at unddrage EU oplysninger eller stjæle penge, det afviser jeg fuldstændigt.

Så du mener stadig, at det er ok, at EU eksempelvis har betalt for DF’s sommermøde?

- Jamen altså, alle de spekulationer om, hvordan tingene er blevet skruet sammen, det synes jeg tjener sagen bedst at tage den ned OLAF(EU's antisvindelenhed, red.), som jo nu undersøger tingene end med en presse - som med alt respekt - nogen gange ikke tilgår tingene med samme nøgternhed som myndighederne.

DF har betalt 2,6 mio. kroner tibage til EU. Du har også selv sagt, du vil betale tilbage. Har du gjort det?

- Der er jo ikke truffet nogle afgørelse endnu 

Men dit parti har jo?

- Nej, partiet har meddelt, at de har deponeret den fulde sum, sådan at i det øjeblik, der er truffet en afgørelse, så betaler vi penge tilbage, hvis det er det, som skal til.

Og du er også klar til selv at betale?

- Ja ja, det er klart, jeg følger de afgørelser, der kommer.

Omkring 100 mennesker var Grundlovsdag mødt op i Kalvøen i Frederikssund for blandt andet at høre Messerschmidt tale. (Foto: Mogens Flindt)
Omkring 100 mennesker var Grundlovsdag mødt op i Kalvøen i Frederikssund for blandt andet at høre Messerschmidt tale. (Foto: Mogens Flindt)

Hvad skal du nu rent politisk?

- Nu skal jeg først og fremmest have ryddet skrivebordet for arbejde. Efter så lang tid ligger der en helt masse sager, og jeg er meget optaget af Brexit og at få taget et opgør med konventionerne og så den indvandringspolitik, som bliver ført i øjeblikket.

Morten Messerschmidt var på hjemmebane i Frederikssund. Foto: Mogens Flindt Politik Engell efter comeback: Her er Messerschmidts fremtid

Hvornår tager du til Bruxelles?

- Det bliver tirsdag eller onsdag.

Har du forhåbninger om at komme tilbage i ledelsen i DF?

- Det er slet ikke det, der er min tanke lige nu. Det som det handler om nu er at få leveret politiske resultater til de vælgere, der har stemt på mig. 

Føler du stadig, at du har vælgernes fulde opbakning?

- Altså den slags ved man jo aldrig, før man kommer frem til et valg. Systemet er nu engang sådan, at sidst jeg tjekkede, så var jeg medlem af Europa-Parlamentet, og så længe jeg er det, leverer jeg også det politiske arbejde.

Morten Messerschmidt hilser her på DF'eren Finn Rudaizky, der også holdt tale. (FOTO: Mogens Flindt)
Morten Messerschmidt hilser her på DF'eren Finn Rudaizky, der også holdt tale. (FOTO: Mogens Flindt)
 

Du kan læse mere om nogle af EU-sagerne her:

Se også: Tyk ironi: Messerschmidts bog om EU-fråds betalt af skandalefond

Se også: Messerschmidts fond betalte Frankrigstur for minister og kæreste: Så dyr var den

Se også: Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner

Se også: Nye afsløringer: DF inviterede på Bruxelles-tur for 62.431 kroner

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

162 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere