Stine Brix har født

Folketingsmedlem for Enhedslisten benytter barsel til at takke af på Christiansborg

Stine Brix - nybagt mor til nummer to - en søn. Foto: Polfoto
Stine Brix - nybagt mor til nummer to - en søn. Foto: Polfoto

Torsdag d. 25 var en glædens dag for Stine Brix, hendes mand og deres datter. Her kom nemlig et nyt familiemedlem til verden - en lillebror.

Meddelelsen om familieforøgelsen har den 36-årige politiker selv lagt ud på Instagram, og selv om der ikke medfølger informationer om vægt på den lille fyr eller andet af den slags, så ser han på det oploadede foto både sund og rund ud.

'Så kom den sødeste lillebror i går eftermiddags. Og samtidigt fik vi den kærligste og mest stolte storesøster. Livet er stort!', hedder det på Instagram.

Tidligere gruppeformand
Inden fødslen af sin datter i 2016 var Stine Brix ikke bare medlem af Folketingets Præsidium, men også gruppeformand for sit parti, Enhedslisten.

Efterfølgende valgte hun i stedet adskillige ordførerskaber - blandt andet sundheds-, landbruds- og ligestillingsordfører.

Men efter denne barselsorlov vender Stine Brix ikke tilbage. Det har hun for længst meddelt. Der skal andre boller på suppen, men hun har endnu ikke meldt ud hvilke - kun at hun ikke genopstiller til næste valg og dermed er færdig som landspolitiker.

Oprindelig var hun medicinstuderende, ligesom hun ar arbejdet som journalist på Universitetsavisen og som kommunikationsmedarbejder for Enhedslisten. Om det er en af disse muligheder, der skal støves af og genopdyrkes, er der endnu ingen forlydender om.

Stine Brix kom ind i Folketinget i 2011 og erstattes i gruppen indtil valget af Peder Hvelplund .

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere