Stjerneadvokat raser mod Lars Løkke: Foruroligende

Ingen er dømt for hadforbrydelse i sagen om overfaldet på Søren Pape Poulsens forlovede

Mette Grith-Stage mener, at det er upassende, når Lars Løkke Rasmussen konstaterer, at der er begået en hadforbrydelse mod justitsminister Søren Pape Poulsens forlovede. Foto: Claus Bonnerup
Mette Grith-Stage mener, at det er upassende, når Lars Løkke Rasmussen konstaterer, at der er begået en hadforbrydelse mod justitsminister Søren Pape Poulsens forlovede. Foto: Claus Bonnerup

Forsvarsadvokaten Mette Grith-Stage går nu i kødet på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter han torsdag aften udtrykte støtte over for Josue Vasquez, der er forlovet med justitsminister Søren Pape Poulsen, og som ifølge politiet blev udsat for hatecrime natten til torsdag.

Dansk politik - 17. maj. 2018 - kl. 18:47 Papes forlovede udsat for vold

Mens Lars Løkke Rasmussen på twitter konstaterer, at han er udsat for en hadforbrydelse, slår advokaten fast, at den 34-årige slovak, der er sigtet i sagen, endnu ikke er dømt.

Til BT siger hun:

- Det er udmærket, at statsministeren udtrykker sin sympati, men set i lyset af, at den sigtede nægter sig skyldig, er det uhensigtsmæssigt og upassende, at statsministeren kommer med en udtalelse, hvor han forudsætter at den sigtede er skyldig. Hvis man ser det fra den sigtedes synspunkt, er det ret foruroligende, at Danmarks statsminister har udtalt sig om, at det nok har fundet sted, siger Mette Grith-Stage.

Se også: Lyngvild dybt berørt af overfald på sin ven

I en opdatering på twitter skriver Lars Løkke Rasmussen:

'Rystet over, at Søren Papes samlever Josue Medina Vazquez er blevet udsat for en hadforbrydelse. Man skal frit kunne leve sit liv, som man ønsker. Det burde være en selvfølge i 2018. Tanker til Søren og Josue.'

Slovakken nægter sig skyldig.

Ekstra Bladet har forgæves søgt en kommentar fra Mette Grith-Stage.

572 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere