Annonce:
Annonce:

Støjberg efter tumult i asylcenter: Kunne være endt helt galt

Reddet af livvagter fra ophidsede asylansøgere: Politiet mistede kontrollen, vurderer øjenvidne

Det var en faretruende situation. Politiet mistede kontrollen, siger Politikens journalist. Foto: ritzau/Jens Dresling
Det var en faretruende situation. Politiet mistede kontrollen, siger Politikens journalist. Foto: ritzau/Jens Dresling
Annonce:
Følg Politik

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var ifølge et øjenvidne 'kun en livvagt fra at være rigtig i fare', da en gruppe afviste asylansøgere i dag forsøgte at få fat i hende under et besøg i Udrejsecenter Sjælsmark.

V-ministeren takker nu sine PET-vagter og ministerchaufføren for, at det ikke endte helt galt under mødet med de cirka 40 ophidsede personer, som stimlede sammen om hende i lejren.

'Jeg vil gerne sige både livvagter og ministerchaufføren en meget stor tak for indsatsen. Uden jer kunne det være endt helt anderledes galt', skriver hun på Facebook.

Her kører ministerbilen væk fra stedet sammen med en bil med sikkerhedsvagter. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Her kører ministerbilen væk fra stedet sammen med en bil med sikkerhedsvagter. Foto: /ritzau/Jens Dresling
 

Ifølge Politikens journalist på stedet, Olav Hergel, tabte politiet kontrollen med situationen, da Inger Støjberg sammen med Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen havde besøgt en familie i centeret for udviste asylansøgere.

Annonce:

- Det var en faretruende situation, simpelthen. Hun var én livvagt fra at være i rigtig fare, og uden sikkerhedsvagterne var det gået rigtig galt, vurderer Olav Hergel over for Politiken.

Han forklarer, at der bredte sig uro i lejren, fordi der var opstået forestilling om, at netop den familie ville blive sikret opholdstilladelse, fordi den havde fået ministerbesøg. (artiklen fortsætter under billedet)

Da så Inger Støjberg trådte ud fra familiens 'hjem' i lejren stimlede cirka 40 beboere sammen på stedet. Mange var vrede og ophidsede og flokkedes om ministerbilen.

- En yngre kvinde med to børn går helt op i ansigtet på Inger Støjberg og råber og skriger aggressivt og desperat, fortæller Olav Hergel.

Ekstra Bladet citerede i en tidligere version Olav Hergel for, at kvindens mand også blev aggressiv. Nye informationer tyder dog på, at han også forsøgte at stoppe hende. Manden er da heller ikke efterfølgende blevet anholdt.

Annonce:

Ifølge Olav Hergel blev flere asylansøgere ramt af ministerbilen, da den kørte væk, men det har Nordsjællands Politi ingen oplysninger om.

Henriette Døssing, der er pressekonsulent ved Nordsjællands Politi, oplyser dog, at to personer lagde sig på ministerbilens kølerhjelm.

Det lykkedes Støjbergs livvagter og betjente at få sig mast igennem folkemængden til ministerbilen - og få den udsatte minister ind i vognen.

- Da hun så kommer ind i bilen og bilen begynder at køre, kaster en række mennesker sig op over bilen og ind foran den. En kvinde kommer næsten ind under hjulet, men jeg tror ikke, der er sket noget, siger Olav Hergel til Politiken.

Ifølge Nordsjællands Politi er ministeren uskadt. Episoden fandt sted omkring klokken 13.30.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få interview med Inger Støjberg og Johanne Schmidt-Nielsen.

Støjberg eskorteret væk fra besøg på udrejsecenter

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: