Støjberg grillet i flygtninge-kaos: Hvad sker der Inger?

Hård tone efter udvalgsmøde og pressemøde om flygtningekrisen

Det kan roligt siges, at tonen på Christiansborg er steget i intensitet gennem fredagen. Det sker, efter integrationsminister Inger Støjberg tidligere fredag slog fast, at Danmark ikke vil tage en eneste af de 160.000 asylansøgere, som EU-Kommissionen ønsker omfordelt akut mellem medlemslandene.

Støjberg blev således først grillet af Folketingets Europaudvalg, inden hun fredag eftermiddag måtte afbryde mødet om situationen i den aktuelle flygtningekrise - til stor utilfredshed hos flere af de deltagende MF'ere - for i stedet holde pressemøde efter en briefing afgivet til folketingets partier om flygtningesituationen i Danmark.

Dratter ud

- Danmark er ved at dratte ud af de reelle løsninger og redskaber, som Europa og Danmark kun har, hvis vi arbejder sammen. Og det er den eneste måde, vi kan behandle disse mennesker ordentligt på og beskytte krigsflygtninge, som har krav på asyl, siger SF's formand for Pia Olsen Dyhr.

Også Socialdemokraterne undrer sig over den igangværende situation.

- Det roder for regeringen. Forleden sagde statsministeren, at Danmark ville lave en frivillig aftale om at modtage flygtninge fra EU. Nu siger Støjberg, at vi vil tage nul. Det virker, som om at Inger Støjberg underkender statsministeren, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, om situationen.

Ekstra Bladet viser også anden del af mødet i Europaudvalget

Opdateres...

197 kommentarer
Vis kommentarer