Der er tømmermænd hos Dansk Folkeparti. Særligt hos Team Henriksen og afgående formand Kristian Thulesen Dahl, der nu skal til at finde en ny plads i partiet.
Martin Henriksen har allerede udtrykt, at han lige nu tygger på, hvad der skal ske, imens Kristian Thulesen Dahl pludselig er gået fra at køre DF-bussen til at sidde på de billigere rækker.
Og i kulissen spøger en gammel kending, Inger Støjberg, og nu får et citat fra et P1-program det til at ulme.
Her var Thulesen Dahl med i P1-programmet 'Ugens Gæst', hvor også Støjberg var til stede, og især et kryptisk citat vækker opsigt:
- Jeg tror ikke, at jeg kommer til at savne dig. Det kommer jeg ikke til at nå. Jeg tror rent faktisk, at vi får rigtig meget med hinanden at gøre på en eller anden måde fremadrettet.
- Det er jeg enormt glad for, og jeg er enormt glad for det utrolig gode samarbejde, som vi har haft alle årene, sagde Inger Støjberg og slog fast, at der slet ikke var grund til at tage afsked med Thulesen Dahl.
Kristian Thulesen Dahl bliver en smule overrasket over, at Inger Støjberg pludselig er med på en telefon, men forholder sig aldrig konkret til Støjbergs udmeldling. Han siger blot, at han er meget glad for de pæne ord.
Nyt parti?
Ekstra Bladet har tidligere afsløret, hvordan den tidligere udlændingeminister og næstformand i Venstre har haft tanke om at stifte et nyt parti.
Om citatet har sammenhæng med de tanker, er fortsat uklart, men alt tyder på, at nu da Morten Messerschmidt og Peter Kofod har vundet formandsopgøret i DF, så spås hverken den afgående formand Kristian Thulesen Dahl eller gruppeformand Peter Skaarup store fremtidsmuligheder i partiet. Det kan du høre om her.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Du kan læse mere om Ekstra Bladets afsløring fra starten af januar her, hvor det også fremgår, at det ifølge centrale kilder vil det være et drømmescenarium for Støjberg, hvis hun kan få Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup og nogle Venstre-folk med i det nye parti.
Det skal dog understreges, at det ikke er sikkert, at Inger Støjberg rent faktisk ender med at lave et nyt parti.
Truede med at melde sig ud
Flere centrale DF-folk truede før valget med at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt vandt. Heriblandt Liselott Blixt, Bent Bøgsted og Marie Krarup.
Og sidstnævnte fortalte søndag, at hun sågar allerede nu overvejede at melde sig ind i Støjbergs nye parti, hvis det blev stablet på benene.
Marie Krarup sagde søndag, at hun har tænkt sig at blive i partiet frem til næste folketingsvalg, hvor hun vil stoppe.
Såfremt Inger Støjberg starter et nyt parti, vil Krarup nøje overveje at tilslutte sig det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hør mere om situationen i Dansk Folkeparti i Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.