Støjberg om håndtryk-nægtelse: Jeg bliver harm

En ny undersøgelse fastslår, at medarbejdere i Odense kan kræves at give hånd - også selvom det strider mod deres religion. 'Glimrende' lyder det fra Inger Støjberg

Inger Støjberg er meget tilfreds med, at Odense kommune reagerede, da en muslimsk mand nægtede at give hånd til kvinder. Polfoto
Inger Støjberg er meget tilfreds med, at Odense kommune reagerede, da en muslimsk mand nægtede at give hånd til kvinder. Polfoto
Følg Politik

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V) er dybt utilfreds med, at borgere i Danmark kan slippe af sted med at nægte at give hånd til kvinder.

- Jeg bliver harm, hver eneste gang jeg hører, at offentlige ansatte ikke vil give hånd og begrunder det med religion. Når man bor i Danmark, må man lægge alt det religiøse fra sig og indrette sig i det danske samfund, fortæller Inger Støjberg til Ekstra Bladet.

Ministeren er derfor glad for, at Odense kommune har reageret på hændelsen, hvor en muslimsk pædagogstuderende nægtede at give kvinder hånden.

'Hvis en offentlig ansat medarbejder som led i tjenesten vælger alene at give hånd til personer af samme køn som sig selv, vil dette være udtryk for direkte forskelsbehandling', står der i en ny, juridisk redegørelsen til Odense kommune.

Kommunen har dermed mulighed for at kræve, at medarbejderne giver hånd, når de hilser.

Inger Støjberg ønsker ikke at lovgive på området, men opfordrer i stedet landets kommuner til at kigge til den juridiske vurdering fra Odense.

- Det er et spændende juridisk dokument, og det er glimrende, at man er nået frem til denne konklusion. Jeg håber meget, at kommunerne får diskuteret det, hvis lignende problemer skulle opstå i fremtiden, lyder det fra ministeren.

Konklusion koster kassen
Debatten om håndtryk opstod i foråret, da en 21-årige mandlig pædagogstuderende nægtede at give kvinder hånden, mens han var i praktik på SFO'en på Tarup Skole i Odense.

Manden var religiøs, og det ville være i modstrid med hans religion, forklarede han forældrene i et opslag hængt op i SFO'en:

- Som muslim så giver jeg ikke hånden til det modsatte køn, men derimod hånden på hjertet med respekt og venlighed, stod der i opslaget.

Redegørelsen har taget et halvt år og kostet flere tusinde kroner, alligevel har kommunen ikke tænkt sig at ændre praksis. Og det undrer Alex Arendtsen (DF), der var med til at sparke undersøgelsen i gang, at kommunen ikke vil stramme op.

- Alt det her kunne have været overstået på et halvt minut og ikke kostet kommunen 50.000 kroner, men i stedet har det taget et halvt år, fordi man ikke har villet tage konflikten, siger politikeren til Ekstra Bladet.

SFO'en modtog ikke en eneste klage, mens manden var ansat. Men en borger sendte en kopi af opslaget til Alex Arendtsen (DF), der er medlem af Odense Byråd, og så blev sagen politisk.

- I Danmark giver man hånd til både mænd og kvinder. Hvis man ikke vil indordne sig, så ønsker man heller ikke at vise respekt, og så er det ud, fortæller Alex Arendtsen til Ekstra Bladet.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind