Støjberg udløser 'kannibalernes fest' i blå blok

Med et Inger Støjberg-parti er der lagt op til et voldsomt rivegilde i blå blok frem mod et kommende valg

Der er lagt op til en kamp til døden blandt partierne i blå blok, siger politisk kommentator Hans Engel. /foto:Jens Dresling
Der er lagt op til en kamp til døden blandt partierne i blå blok, siger politisk kommentator Hans Engel. /foto:Jens Dresling
Følg Politik

Hvis Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, bliver opstillingsberettiget, er der udsigt til hård krig i blå blok. Det siger politisk kommentator Hans Engel.

For med Danmarksdemokraterne vil der være ikke mindre end otte partier i blå blok, og langt hovedparten skal slås om de samme stemmer.

- Der vil ikke være nogen vælgere fra rød blok, der vil søge over til Inger Støjberg. Så det bliver kannibalernes fest, for det eneste sted, partierne i blå blok kan hente noget at spise, er hos sig selv og hinanden, siger Hans Engel.

Han ser Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og de konservative som de eneste, der måske kan negle stemmer fra rød blok.

Kæmpe egoer
I slutningen af 1980'erne havde venstrefløjen samme problem. En stribe kommunistiske og stærkt venstreorienterede partier sloges om de samme stemmer. Det førte til stemmespild, kiv og kaos.

- Der var da også stor forskel på, om du var mest enig med Albanien, Nordkorea, så muligheder i Pol Pot eller Mao Zedong eller var Moskva-tro, siger Hans Engel med slet skjult ironi.

Det endte med, at flere af partierne gik sammen i Enhedslisten, der siden starten af 1990'erne har været fast inventar på Christiansborg.

 Men den luksus ser Hans Engel ikke for blå blok.

- Det vil være sværere for de blå partier. For de gamle røde partier havde ikke store egoer i spidsen. De var bygget op om ideer.

- De blå partier i dag er i høj grad bygget op om personerne. Hvad er Løkkes parti uden Løkke? Hvad er Støjbergs uden Støjberg? Hvad er Nye Borgerligere uden Pernille Vermund? Hvordan skal de gå sammen?

Det bliver vildt
Og uden muligheden for at gå sammen er der kun kamp til døden om de samme vælgere tilbage for striben af højrefløjspartier.

- Det bliver vildt. For partierne har knap nok nogle partiprogrammer, så de kommer til at slås en benhård kamp om at profilere sig i forhold til hinanden og lægge kant i forhold til hinanden. Men uden at have noget politisk program, der skiller dem.

- Så det blive præget af personopgør. Og når der kommer meningsmålinger, så vil nogle af dem rode ved spærregrænsen. Og jo mere desperate de bliver, jo mere skingre vil de blive.

Historisk stemmespild

Hvis Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne indsamler nok vælgererklæringer til at komme ind - hvilket det med al sandsynlighed gør - vil der være hele 15 partier på stemmesedlen til næste valg.

Det tangerer den tumultariske periode i slutningen af 1980'erne, hvor et rend af partier på venstrefløjen førte til stort stemmespild.

Rekorden blev nået i 1987, hvor der var hele 16 partier på stemmesedlen, da folk med kommunistiske tilbøjeligheder kunne vælge mellem både Danmarks Kommunistiske Parti, Internationalen Socialistisk Arbejderparti og Marxistisk-Leninistisk Parti

Se her de valg med største stemmespild:

* 1971 - stemmespild på 6,8 procent.

Danmarks Retsforbund (1,7 procent), Danmarks Kommunistiske Parti (1,4 procent,), Kristeligt Folkeparti (1,9 procent), Slesvigsk Parti (0,2 procent) og Venstresocialisterne (1,6 procent).

* 1990 - stemmespild på 4,9 procent.

Danmarks Retsforbund (0,5 procent), Fælles Kurs (1,8 procent), Enhedslisten (1,9 procent) og Andre (Det Humanistiske Parti, De Grønne og andre) (0,9 procent).

* 1988 - stemmespil på 4,8 procent.

Danmarks Kommunistiske Parti (0,8 procent), Fælles Kurs (1,9 procent), Venstresocialisterne (0,6 procent) og Andre (De Grønne og uden for parti) (1,5 procent).

* 1964 - stemmespild på 4,6 procent.

Danmarks Retsforbund (1,3 procent), Danmarks Kommunistiske Parti (1,2 procent), Slesvigsk Parti (1,4 procent) og Andre (Dansk Samling og Fredspolitisk Folkeparti) (0,7 procent).

* 1987 - stemmespild på 4,5 procent.

Danmarks Retsforbund (0,5 procent), Danmarks Kommunistiske Parti (0,9 procent), Venstresocialisterne (0,6 procent) og Andre (Socialistisk Arbejderparti, Marxistisk-Leninistisk Parti, De Grønne og Det Humanistiske Parti) (1,7 procent).

Kilde: FT.dk og Ritzau.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind