Støjberg viser kontroversiel Muhammed-tegning

Inger Støjberg har lagt kontroversiel Muhammed-tegning på sin Facebook-profil

Inger Støjberg. Foto: Polfoto
Inger Støjberg. Foto: Polfoto

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) hylder Jyllands-Postens Muhammed-tegninger på sin Facebook-profil.

Venstre-ministeren har tirsdag lagt et screendump af den kontroversielle Muhammed-tegning, hvor den muslimske profet har en bombe i turbanen, op på sin offentlige profil.

- Jeg synes ærligt talt, at vi skal være stolte over Muhammed-tegningerne, skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et opslag på Facebook.

Her viser hun samtidig på et billede, at Kurt Westergaards omstridte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen ligger som baggrundsskærm på hendes iPad.

Se også: Sådan vil Støjberg straffe bandekriminelles forældre

Støjberg vil forlænge grænsekontrollen til november

- Det har jeg, fordi jeg elsker Danmark. Jeg elsker ganske enkelt det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som vort land er grundlagt på.

- Muhammed-tegningerne med Kurt Westergaards i spidsen har været med at definere Danmark som det frie samfund, vi er. De viser, at vi er et frit land, hvor meninger brydes, og man kan sige, hvad man vil, og kritisere, hvem man vil. De har haft en enorm betydning for vores selvforståelse, vores kamp for at skabe demokrati i verden via vores aktivistiske udenrigspolitik, hvor vore soldater kæmper side om side med vore allierede for at skabe frie samfundm, skriver Inger Støjberg.

Museum dropper tegninger

Anledningen for Inger Støjbergs opslag er, at Skovgaard Museet i Viborg i en udstilling om blasfemi har undladt de Islam-kritiske tegninger.

- Det er ærgerligt, når Skovgaard Museet i Viborg undlader at udstille netop dem i deres stort anlagte udstilling om blasfemi siden reformationen. Det er museets valg, og det har de deres fulde ret til, men jeg synes, at det er ærgerligt, skriver Støjberg.

Debatten om Muhammed-tegningerne førte i 2005 og 2006 til den største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. Verdenskrig, da danske produkter blev boycottet og ambassader blev angrebet i muslimske lande.

Siden har Muhammed-tegneren Kurt Westergaard været udsat for et attentatforsøg, og debatten om ytringsfrihed og censur tager ofte udgangspunkt i de kontroversielle tegninger.

Løkke: Ikke på min telefon
- Jeg har ikke selv Muhammed-tegninger på min telefon, men jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor man gerne må have det, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Og det er egentlig den kommentar, jeg har til den sag, for jeg udøver ikke kunstkritik. Det må museerne selv finde ud af.

362 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen