Både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen bør trække sig fra deres poster.
Sådan lyder meldingen nu fra Kenneth Enggrob, der er formand for vælgerforeningen i Inger Støjbergs politiske baghave, Skive:
Kenneth Enggrob fortæller til Skive Folkeblad, at han tirsdag aften på et møde vil bede bestyrelsen i vælgerforeningen om opbakning til at opfordre Løkke og Jensen til at trække sig hurtigst muligt.
- Vi skal gerne have en formandskandidat, vi kan samle os om. Hvis Lars Løkke vælger at blive siddende, vil det kræve stort mod fra en modkandidat at udfordre ham. Vedkommende kan risikere at sætte sin politiske karriere over styr, hvis vedkommende udfordrer Lars Løkke og taber, siger Kenneth Enggrob bl.a. til Skive Folkeblad.
Rent bord: Kæmpe lussing til Løkke og Jensen
Inger Støjberg har været komplet tavs i spørgsmålet om, hvorvidt hun fortsat bakker op om Løkke som formand for partiet.
Tavst flertal: Så få støtter Løkke
Støjberg løb ind i noget af en øretæve, da hun blev vraget i et kampvalg med Sophie Løhde i begyndelsen af august til posten som næstformand i Venstres folketingsgruppe. Lars Løkke Rasmussens indstilling var, at Støjberg skulle være næstformand i gruppen, men hans ønske blev trodset af utilfredse gruppemedlemmer.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Kenneth Enggrob og Inger Støjberg.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.