Støtteparti: 'Den er ikke lukket'

Ifølge Enhedslisten og Radikale er sagen om Mette Frederiksens slettede sms'er endnu ikke slut trods langt pressemøde

Statsminister Mette Frederiksen er i skudlinjen i sagen om de slettede sms'er. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen er i skudlinjen i sagen om de slettede sms'er. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen timelange pressemøde onsdag aften har ikke lukket sagen om hendes slettede sms'er.

Sådan lyder det fra flere af regeringens støttepartier.

Enhedslisten vil fremadrettet have klare retningslinjer for, hvornår sms-beskeder gemmes og minder om, at også kommissionen fortsætter med at undersøge sagen.

- Den er ikke lukket, det her kommer til at køre videre. Der er nogle aspekter i forhold til det bagudrettede, der skal håndteres, og hvordan vi håndterer sms'er fremover.

- Vi kommer til at følge nøje med i, om kommissionen oplever, at der er samarbejde med regeringen, og det kommer til at indgå i den samlede vurdering til sidst, siger gruppeformand Peder Hvelplund til Ritzau.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peder Hvelplund. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Peder Hvelplund. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Han vil ikke svare på, hvor samarbejdsvillig regeringen er, når Statsministeriet venter 132 dage med at svare kommissionen, der bad om sms-beskeder, som viste sig at være slettet.

I stedet vil han give kommissionen arbejdsro. Mette Frederiksen beklagede, at der gik så lang tid.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Brian Weichardt og Joachim B. Olsen sætter ord på sms-pressemødet med Mette Frederiksen

Brian Weichardt og Joachim B. Olsen sætter ord på sms-pressemødet med Mette Frederiksen.

Uskønt
Det væsentlige for retsordfører Samira Nawa (R) er, at Statsministeriet samarbejder med kommissionen om at stille relevant materiale til rådighed. Det skriver hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Det har været et uskønt og rodet forløb, som slider på tilliden til politik. Vi må umiddelbart lægge til grund, at statsministeren taler sandt om, at hun ikke bevidst har holdt materiale væk fra Minkkommissionen.

- Det væsentlige er nu for os i Radikale Venstre er, at hun og Statsministeriet samarbejder med kommissionen om at få stillet relevant materiale til rådighed og genskabt de slettede sms'er, så Minkkommissionen kan komme til bunds i sagen om hjemlen til at aflive mink.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) varslede onsdag aften, at man vil gennemgå reglerne for, hvornår sms'er journaliseres.

Stinker
Hos oppositionspartierne er kritikken af Mette Frederiksen efter pressemødet benhård.

- Det, jeg siger nu, er ret vildt: Jeg stoler ikke på Danmarks statsminister, lyder det eksempelvis fra Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen

Ellemann reagerer bl.a. på Mette Frederiksens forklaring om, hvornår hun begyndte automatisk at slette sine sms'er efter 30 dage - en praksis, som har betydet, at Minkkommissionen ikke har kunnet få udleveret statsministerens beskeder.

- Statsministeriet kan ikke med sikkerhed sige, hvornår opsætningen er aktiveret. Men det er senest sket i sommeren 2020, lød forklaringen fra Mette Frederiksen.

Jakob Ellemann er ikke imponeret:

- Jeg står tilbage med indtrykket af en statsminister, som ikke helt kan svare på spørgsmålet om, hvornår hun har slået den her slettefunktion til. Jeg synes egentlig, det stinker, lyder det til TV2.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør et kritisk interview om mink-sagen med Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen i dagens udgave af Ekstra Bladets podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter