Annonce:
Annonce:

Støttepartier til regeringen: Kom så!

En ny klimarapport vækker dyb bekymring blandt flere af Folketingets partier

Annonce:
Følg Politik

Støttepartierne Radikale Venstre og SF vil lægge ekstra pres på regeringen for at nå klimamålene.

Sådan lyder det enstemmigt mandag, i kølvandet på at en særdeles dyster rapport udarbejdet af FN's klimapanel IPCC er blevet offentliggjort.

- Konklusionen er simpel: vi er nødt til at sætte tempoet op i den grønne omstilling. Jeg kan ikke se for mig, at vi kan acceptere andet, end at regeringen her i september kommer med en plan for, hvornår vi kan nå vores mål, siger klimaordfører for Radikale Venstre Rasmus Helveg Petersen.

- Lægger I nok pres på regeringen?

- Nej, altså, jeg er skuffet over, at regeringen ikke er længere, end den er. Det havde jeg troet, at den ville være. Vi skal lægge et meget hårdt pres på regeringen, siger han.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Annonce:

I januar opdagede Ekstra Bladets journalist, at støttepartierne klimaroser regeringen i finansloven

Voldsomme konsekvenser
Blandt hovedkonklusionerne i rapporten beskrives det blandt andet, at den globale gennemsnitstemperatur i løbet af de næste 20 år vil overstige den kritiske grænse på 1,5 grader, ligesom at havniveauet kan stige med næsten to meter frem mod 2150 ved høj udledning af drivhusgasser.

Derudover vil vejrekstremer, som vi i dag kender som 100-årshændelser, fordi de statistisk set kun sker en gang hvert hundrede år, blive en årlig begivenhed, hvis ikke der bliver gjort noget for at bremse udviklingen.

Herhjemme stemte alle partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige i december 2019 for en klimalov, som har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det er dette mål, støttepartierne insisterer på skal nås.

- Kan I blive ved med at støtte regeringen, hvis ikke det sker?

Annonce:

- Regeringen skal nå målene. Der er ikke plads til tvivl, nølen eller afvigelser. Det er den største politiske opgave i den her generation. Der er ikke nogen mulighed for regeringen for at fremlægge noget, som er langsomt. Det ved de også udmærket godt, siger Rasmus Helveg Petersen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Rasmus Helveg Petersen (t.h.). Foto: Jens Dresling
Rasmus Helveg Petersen (t.h.). Foto: Jens Dresling
 

Ville ønske vi havde nået mere
Heller ikke Signe Munk, klimaordfører for SF, mener, at der indtil nu er blevet gjort nok.

- Vi har taget vigtige og afgørende skridt, men vi er ikke i mål, lyder det fra ordføreren, som tilføjer, at partiet derfor blandt andet efterlyser en klimaaftale for landbruget.

- Vil I lægge et øget pres på, at målene bliver nået?

- Der er ingen tvivl om, at vi skal holde tempoet i dansk klimapolitik. Derfor vil SF også presse på.

- Tempoet skal vel nærmere sættes op?

- Ja ... Man kan sige, at det skal bare være vist i handlinger. Der skal flere tiltag til. Tempoet skal være så højt, at vi kommer i mål.

- Kan I være det nuværende tempo bekendt?

Annonce:

- Bredt set synes jeg ikke, at verden kan være sit tempo bekendt, for rapporten viser jo, at der ikke bliver leveret nok handling. Vores opgave her i Danmark er at levere på 70-procents målsætningen. Jeg ville også ønske, at vi havde nået mere, end vi har, siger Signe Munk.

Handling eller valg
Partiet Frie Grønne opfordrer støttepartierne til at lægge handling bag deres ord.

- Hvis ikke den danske regering får et grønt 'wake up call' med resultaterne af den nye IPCC-rapport, må støttepartierne ganske enkelt trække støtten, lyder det fra politisk leder for partiet, Sikandar Siddique.

- Det er lige knap to år siden, at vi havde et historisk folketingsvalg, hvor vælgerne havde klimaet øverst på ønskelisten. Kan regeringen ikke levere på det, bør vælgerne få lov at vælge et nyt folketing.

På et pressemøde mandag reagerede klimaminister Dan Jørgensen også på rapporten.

- Jeg er bekymret. Det er meget, meget, meget alvorlig læsning. Hvis de ikke allerede gjorde det, så bør alarmklokkerne bimle og bamle hos alle med indflydelse på klimapolitik, sagde han.

Du kan læse mere om pressemødet her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: