Annonce:
Annonce:

Stor stigning: Mindst 417 stemmer nåede ikke frem til valg

Ved valget kom mindst 417 stemmer for sent frem og talte ikke med, oplyser ministerium – det er 402 flere end i 2019

1. november blev folketingsvalget afholdt. Det endte med, at rød blok akkurat kunne tælle til 90 mandater. Her tælles der stemmer på Aarhus Rådhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
1. november blev folketingsvalget afholdt. Det endte med, at rød blok akkurat kunne tælle til 90 mandater. Her tælles der stemmer på Aarhus Rådhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Det er snart en måned siden, at danskerne var i stemmeboksen i forbindelse med folketingsvalget, men der kommer stadig interessante tal frem fra det tætte valg.

En opgørelse viser nu, at 417 brevstemmer først nåede frem til valgstederne efter valghandlingens start 1. november - langt flere end ved tidligere valg, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

De 417 stemmer indgik ikke i valget.

Stemmerne blev modtaget hos kommunerne, efter at valget sluttede klokken 20. Flere kommuner har desuden berettet til ministeriet om at modtage en del stemmer i dagene efter valget.

Ærgerligt
Selv om Rune Stubager, professor og valgforsker på Aarhus Universitet, ikke tror, at stemmerne ville have ændret noget, finder han tallet nedslående.

- Det er ærgerligt, at nogle faktisk har gjort sig ulejligheden med at finde ud af, hvem de skulle stemme på, og har stemt, og stemmen så ender med ikke at tælle med.

Annonce:

Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorfor så mange stemmer ikke nåede frem tids nok.

Kommuner har til Indenrigs- og Boligministeriet fortalt, at en del brevstemmer fra alternative stemmesteder som fængsler, hospitaler eller på danske skibe i udlandet kom for sent.

Fra udlandet
Ministeriets opfattelse er desuden, at hovedparten af de for sent indkomne stemmer er afgivet i udlandet og dermed har skullet fragtes til Danmark.

Der er ingen tidsfrist for stemmeafgivning, når danske statsborgere afgiver stemmen på en ambassade i udlandet.

2537 danskere, der ved det aktuelle valg har haft bopæl i udlandet, kunne stemme. Dertil kommer eksempelvis vælgere, der er på en længere udlandsrejse eller andet.

De bliver dog opfordret af ambassaderne til at få stemt i god tid.

I 2019 kom et langt lavere antal stemmer for sent ind - nemlig 15.

Annonce:

Her kan det have spillet ind, at der blev afholdt europaparlamentsvalg nogle dage før folketingsvalget, hvorfor mange vælgere, der stemte i udlandet, kan have fået stemt til både EU-valget og folketingsvalget i god tid.

Ingen deadline
Stubager erklærer sig overrasket over, at der ikke er nogen deadline for at brevstemme fra udlandet.

- Hvis der havde været en deadline, hvor man kunne garantere, at stemmerne ville nå frem, ville det være godt, siger valgforskeren.

Han mener dog også, at det kan være besværligt at sætte en optimal frist.

Mange skal rejse langt for at nå hen til en ambassade, hvor de skal stemme, ligesom det er forskelligt fra land til land, hvor lang tid det tager at fragte stemmer hjem til Danmark.

Ser man længere tilbage på de sene brevstemmer, er tallene også markant lavere end det aktuelle.

I 2015 kom 181 stemmer for sent, og i 2011 var det 248.

Ved folketingsvalgene i 2007, 2005, 2001 og 1998 var der under 90 for sent indkomne brevstemmer. Dengang stemte færre dog via brev end ved de seneste valg.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

Morten Messerschmidt er i disse uger igen i retten for Meld- og Feld-sagen. Hør mere om den i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: