Strammer nettet om Britta: Politiet beslaglægger ny bolig i svindelsagen

Navnebeskyttet kvinde - sigtet og mistænkt for groft hæleri i sagen mod efterlyste Britta Nielsen - har fået beslaglagt sin bolig, viser retsdokumenter

Navnebeskyttet kvinde har fået beslaglagt bolig i svindelsagen, hvor 64-årige Britta Nielsen er efterlyst. Den røde ring viser Britta Nielsens villa. Nu har bagmandspolitiet slået en klo i en ejendom et stykke derfra. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk og Privat
Navnebeskyttet kvinde har fået beslaglagt bolig i svindelsagen, hvor 64-årige Britta Nielsen er efterlyst. Den røde ring viser Britta Nielsens villa. Nu har bagmandspolitiet slået en klo i en ejendom et stykke derfra. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk og Privat

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Politiet har beslaglagt endnu en ejendom i sagen om svindel for 111 millioner kroner mod Socialstyrelsen.

Det fremgår af dokumenter fra Tinglysningsretten i København - og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) bekræfter oplysningen over for Ekstra Bladet.

Ejendommen – som er en dansk andelsbolig – tilhører en af de to navnebeskyttede kvinder, som er blevet sigtet i sagen for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Det betyder, at de to kvinder er mistænkt for at have fået del i udbyttet af svindlen, som den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen er eftersøgt for via Interpol.

En navnebeskyttet mand er ligeledes sigtet for hæleri i samme sag. Ifølge den sigtedes advokat, Henrik Dupont Jørgensen, bor den mistænkte mand meget langt væk fra Danmark. (artiklen fortsætter under faktaboksen).

Beslaglæggelse

Politiet må kun kun foretage beslaglæggelse, såfremt vedkommende er mistænkt.

Når politiet foretager beslaglæggelse, vil det som oftest være i forbindelse med efterforskningen af en sag. I et sådan tilfælde, er der tale om et tvangsindgreb, hvorfor politiet skal være i besiddelse af en dommerkendelse, som er en godkendelse fra retten til at foretage indgrebet.

Politiet kan dog foretage beslaglæggelse uden rettens godkendelse i tilfælde, hvor ”øjemedet” med beslaglæggelsen, altså grunden til den, ellers ville forspildes, såfremt politiet skulle afvente en dommerkendelse.

Når politiet foretager en beslaglæggelse, mister man råderetten.

Kilde: ADVOKATFIRMAET SMAJIC

 

Var gældfri
Andelsboligen, som blev beslaglagt 17. oktober, er ifølge tinglysningen ikke behæftet med gæld. Boligen er på cirka 75 kvadratmeter. Den anslåede værdi fremgår dog ikke af dokumenterne fra Tinglysningsretten. Men tilsvarende andelsboliger i samme område - nogle kilometer fra Britta Nielsens beslaglagte villa i Hvidovre - har de senere år været sat til salg i et prisspænd fra 550.000 til over en million kroner.

Kammeradvokaten og bagmandspolitiet arbejder på højtryk for at få identificeret værdier, som kan være finansieret af den angivelige svindel.

Tidligere har det været beskrevet, at politiet har beslaglagt Britta Nielsens villa på Hvidovrevej og en ødegård i Sverige.

Derudover er der blevet beslaglagt 238.748 kroner på den 64-åriges bankkonto samt en kapitalpension på 231.269 kroner og en ratepension på 234.834 kroner.

Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein har oplyst til TV2, at bagmandspolitiet også har beslaglagt biler – men ville dog ikke oplyse hvor mange.

Advokaten til den sigtede kvinde, har ingen bemærkninger oplyser han.

Det år - hvor den navnebeskyttede, hæleri-mistænkte kvinde tilflyttede den nu beslaglagte lejlighed - svindlede Britta Nielsen ifølge politiets sigtelse for cirka ti millioner kroner, mens hun som særlig betroet medarbejder i Socialstyrelsen godkendte satspulje-projekter og udbetalte penge til samfundets svageste. 

1 af 2 Endnu en ejendom er blevet beslaglagt i sagen, hvor eftersøgte Britta Nielsen er hovedmistænkt. Foto: Ridehesten.com
2 af 2 Navnebeskyttet kvinde har fået beslaglagt bolig i svindelsagen, hvor 64-årige Britta Nielsen er efterlyst. Den røde ring viser Britta Nielsens villa. Nu har bagmandspolitiet slået en klo i en ejendom et stykke derfra. Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk og Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere