Strejken skrumper

Sygeplejerskerne kan ikke gennemføre deres strejke flere steder. Det skyldes ifølge deres formand manglen på hænder

Strejken skrumper

Ekstra Bladet har talt med flere danskere, som støtter sygeplejerskernes strejke.

Færre sygeplejersker end annonceret indgår i strejken, som startede lørdag.

480 sygeplejersker (300 i regioner, 180 i kommuner) kommer alligevel ikke til at strejke, oplyser Dansk Sygeplejeråd over for Ekstra Bladet.

Det skyldes, at regioner og kommuner flere stiller med et nødberedskab, som reelt gør strejken uvirksom.

- Det er kommet som en overraskelse. Vi havde troet, at når vi havde udtaget de steder til strejke, så ville vi være i stand til strejke dér, siger sygeplejerskernes formand Grete Christensen.

Grete Christensen er overrasket over, at strejken må droppes flere steder. Foto: Emil Helms
Grete Christensen er overrasket over, at strejken må droppes flere steder. Foto: Emil Helms
 

- Det har vist sig, at der er sket nogle ting, siden vi lavede vores papirer. Nogen steder er der flere sygeplejersker, der har sagt op. Det er måske, fordi der har været for meget pres på de steder. Med færre hænder, så er vi ikke i stand til at stille et nødberedskab.

Da sygeplejerskerne for ti dage siden stemte nej til et mæglingsforslag udarbejdet i Forligsinstitutionen, lød det, at 5300 sygeplejersker gik i strejke. Det tal falder nu med knap ti procent.

- Er pusten taget af strejken?

- Det fortælle om en virkelighed, hvor der er rigtig mange ubesatte stillinger, så der i hverdagen ikke er den rigtige bemanding til at kunne klare at stille et nødberedskab. Det fortæller, hvad det for en kvalitet, der bliver leveret i kommunerne hver dag. Og hvordan man lukrerer på, at sygeplejersker arbejde frivilligt og ekstraarbejde, så de leverer flere timer, end de egentlig er ansat til.

- Strejken rammer alligevel ret godt. Vi har mange tilbagemeldinger om, hvor presset de er dér, hvor strejken er sat ind, siger hun

- Forsøger kommuner og regioner at gøre jeres strejke mindre virksom ved at stille bedre nødberedskab end den daglige bemanding?

- Det kender jeg ikke til nogen steder, hvor man har gjort det. Jeg oplever ikke kommunerne selv kan fastsætte nødberedskabet. Det sker jo i forhandling med os.

Overvejer nye skridt
Grete Christensen oplyser, at det drøftes 'løbende' hvorvidt flere sygeplejersker skal gå i strejke. Drøftelser sker i fagforeningens hovedbestyrelse som mødes løbende. Næste gang i morgen fredag.

- Er det rykket nærmere at udvide strejken?

- Jeg kan se, at mange sygeplejersker - der ikke er i strejke - har besluttet ikke at tage ekstravagter som tidligere. Og måske er det et godt supplement til den officielle strejke. Man viser, hvordan sygeplejerskers fleksibilitet er med til at få hverdagen til at hænge sammen i sundhedsvæsnet, siger hun.

Grete Christensen raslede med strejkesablen allerede, da det stod klart, at strejken blev en realitet.

På pressemødet spurgte Ekstra Bladet, hvorfor hun fortsætte på posten, efter medlemmer nu to gange har stemt imod hendes anbefaling.

Sygeplejerskerne strejker for mere i løn.

Især er de utilfredse med den lave grundløn, som ligger på 25.000 kroner inden genetillæg, specialisering, ferie og pension. Efter ti år som sygeplejerske stiger grundlønnen for sidste gang til godt 30.000 kroner om måneden.

Den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske inklusive tillæg og pension er ifølge Danmarks Statistik 40.300 kroner. Tallet dækket dog over store lønforskelle i faggruppen.

Her må de droppe strejken

Rigshospitalet: Øjenafdeling i Glostrup

Rigshospitalet: Thoraxkirurgisk fast track intensiv

Rigshospitalet: Afdeling for plastikkirurgi

Nordsjællands Hospital: Neurologisk sengeafdeling

Aalborg hospital i Thisted: Ortopædkirurgisk og medicinsk sengeafsnit

Slagelse Sygehus: Ambulatorie for Ortopædkirurgi

Slagelse Sygehus: Afsnit for Hjertesygdomme 1 og 2

OUH Odense Universitetshospital: Q (infektionsmedicinsk), Ambulatorium/Daghospital

Københavns Kommune: Hjemmesygeplejen i aftentimerne i indre By og Østerbro samt Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby

Hillerød Kommune: Ålholmhjemmet

Halsnæs Kommune: Midlertidige døgnpladser

Aarhus Kommune: Natsygeplejen

Silkeborg Kommune: Blandt andet Malmhøj Plejecenter, Solgården Plejecenter og flere afdelinger af hjemmesygeplejen (strejken er fuldstændig afblæst i kommunen)

Holbæk Kommune: Hele aften og natsygeplejen i kommunen og hjemmeplejen ved Faurgården

Ringsted Kommune: Alle arbejdspladser under hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre

Odense Kommune: Seks grupper for forløb for funktionsnedsættelse samt ni grupper for forløb vedvarende sygdomsudvikling

Et samlet overblik over strejkende fås hos Dansk Sygeplejeråd.

Regional strejkeoversigt her. Kommunal strejkeoversigt her.

 

 

Det tjener de

Sygeplejerskerne strejker for mere i løn.

Især er de utilfredse med grundlønnen og betaling for arbejde på skæve tidspunkter.

En nyuddannet sygeplejerske tjener 25.000 kroner i grundløn inden genetillæg, specialisering, ferie og pension.

Efter ti år som sygeplejerske stiger grundlønnen for sidste gang til godt 30.000 kroner om måneden.

Den gennemsnitlige løn for en sygeplejerske inklusive tillæg og pension er ifølge Danmarks Statistik 40.300 kroner.

Dansk Sygeplejeråd opgør tallet til 38.370 inden særydelser.

Tallet dækket dog over store lønforskelle i faggruppen.

Mange sygeplejersker har derfor den seneste tid fremlagt deres lønsedler.

Eksempelvis tjener en fuldtidsansat sygeplejerske med otte års anciennitet og ekstra ansvar som tillidsmand godt 33.000 kroner om måneden inden pension.

Ved forhandlingsbordet fik sygeplejerskerne fem procent i lønstigning over tre år. Men det blev stemt ned af medlemmerne.