Stresset Vermund dropper Folkemødet

Kombineret bryllupsrejse og arbejdstur til Folkemødet på Bornholm er aflyst for Nye Borgerliges Pernille Vermunds vedkommende

Vermund er bekymret for den retning, valgresultatet har sendt Danmark i, sagde hun på demokratiets aften. Og det høje arbejdspres betyder, at partilederen ikke tager til Bornholm i denne omgang.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har meldt afbud til Folkemødet på Bornholm. Turen var samtidig også hendes og ægtemandens, mangemillionær, iværksætter og investor Lars Tvede, bryllupsrejse.

- Det er på grund af helbredet. Hun kunne mærke på sig selv, at hun bliver nødt til at drosle lidt ned. Det er alt for lang tid med høj stress, og derfor valgte vi at aflyse, siger Nye Borgerliges pressechef, Lars Kaaber, ifølge B.T.

Dermed bliver der ikke nogen partiledertale fra Nye Borgerlige på hovedscenen i Allinge fredag.

Ikke sygemeldt
Pernille Vermund er dog ikke sygemeldt.

- Hun er simpelthen bare nødt til at tage et par dage i fred og ro for at restituere, siger Lars Kaaber.

Partiet Nye Borgerlige vil stadig være at finde på Folkemødet, og andre medlemmer og frivillige vil deltage i debatter og arrangementer.

Samme dag, som Pernille Vermund måtte hænge sine første valgplakater op, blev hun gift med mangemillionæren Lars Tvede i Espergærde. Foto: Jonas Olufson
Samme dag, som Pernille Vermund måtte hænge sine første valgplakater op, blev hun gift med mangemillionæren Lars Tvede i Espergærde. Foto: Jonas Olufson
 

Valgkamp og bryllup
Pernille Vermund og Lars Tvede blev gift lørdag 11. maj - under den nyligt overståede valgkamp.

Her var Ekstra Bladet inviteret med på en kigger - og i forbindelse med brylluppet fortalte Vermund, at det nygifte par ikke havde de store planer om en luksuriøs bryllupsrejse.

– Der bliver ingen bryllupsrejse. Vi tager en tur til Bornholm til Folkemødet, og det bliver det, sagde hun.

546 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere